Browsed by
Category: Nye salmer

Tag mig i hånden – en ny kærlighedssalme

Tag mig i hånden – en ny kærlighedssalme

Med inspiration fra Højsangen i Det gamle Testamente har jeg skrevet en ny kærlighedssalme, der oplagt kan synges til et bryllup – men også ved andre lejligheder, hvor kærligheden mellem to mennesker skal fejres.

Tag mig i hånden, kom, lad os vandre
i de ældgamle kærlighedshaver.
Undgår vi fristelsen til at forandre,
kan vi åbne hinanden som gaver.
Du er slet ikke som mig,
det er det, der er smukt ved dig.
Når forskelle blomstrer, kan kærlighed gro!

Mads Granum har skrevet den særdeles levende melodi til salmen. Han har tidligere skrevet melodier til en lang række sange og salmer – blandt andet Lisbeth Smedegaard Andersens smukke sang “Du spø’r mig om håbet”, der vandt Folkekirkens Nødhjælps sangkonkurrence i 2022.

“Tag mig i hånden” skildrer kærligheden, som den folder sig ud mellem to mennesker, der elsker hinanden, og som gennem hverdage med medgang og modgang smelter sammen til enhed – uden at blive ens.

Salmen slutter med en bøn til Gud om, at også han må tage os i hånden og lære os at elske med en kærlighed, der tror, håber og udholder alt – en reference til Kærlighedens Højsang i Det nye Testamente:

Tag os i hånden, kærligheds skaber
på en vandring i skiftende vinde.
Selv når vi snubler og frygter vi taber,
er der veje, vi endnu kan finde.
Kærlighed udholder alt,
tror og håber, hvis det går galt.
Kom, elsk os, og lær os at elske igen!

Se hele teksten herlyt til melodien – og hent noder her!

Hverdagen er på vej – salmer til trinitatis

Hverdagen er på vej – salmer til trinitatis

En ørken er et håbløst sted,
vi alle kan havne i.
En nat kan blive ved og ved,
når tankerne slippes fri.
Forbarm dig – sæt en kobberstage
med nattelys på ørkendage.

(Salme til trinitatis søndag)

Jeg er i øjeblikket i færd med at skrive salmer til trinitatis. Den lange periode i kirkeåret, der ofte benævnes kirkens hverdag.

Oven på de tre store fester – jul, påske og pinse – er det nu tid til at sætte fokus på, hvordan vi skal leve i verden på baggrund af festernes gode budskaber om, at Gud er kommet til os.

Den faste, jeg ønsker, er,
at du løser de gnavende lænker
og kæmper for menneskers frihed,
at du deler af det, som jeg skænker.
Da skal dit lys bryde frem!

(Salme til 1. s. e. trinitatis)

Indtil videre har jeg skrevet salmer til de syv første søndage. Tekster, noder og lydfiler kan findes i salmeoversigtens trinitatis-sektion.

Syng dem gerne, hvor de kan gøre gavn. Og fortæl mig gerne om, hvordan de måtte finde anvendelse rundt omkring.

Et festbord er dækket i verden,
det står lige der, hvor du bor.
Kom, sæt dig og smag på det hele,
Guds rige er kommet til jord!

(Salme til 2. s. e. trinitatis)

Mens andre træer springer ud

Mens andre træer springer ud

Mens andre træer springer ud,
og forår har sit gennembrud,
så står der på en bakketop
et vintertræ med livløs krop.

Påskesalmen “Mens andre træer springer ud” (2023) rummer temaer fra både langfredag, påskedag og anden påskedag.

Hent tekst, noder og lydfil på salmeoversigten her

I forårstiden skiller Golgatas dødstræ sig ud fra de øvrige. Selvom korset er ubegribeligt, er det alligevel her, der er hvile og aflastning at hente.

Jeg klatrer op på træets gren
og hviler mine tunge ben.
En mild og nådig forårsvind
er kors- og kærtegn på min kind.

Pludselig bryder påskedag frem, træet bliver levende, og jeg bliver løftet ned på livets vej. Jesus møder mig som den opstandne og går med mig, som han gik med disciplene på vejen mod Emmaus. Og han føder – midt i livets skyld, frygt og afmagt – en opstandelsestro i mig.

Og stærke vinger løfter mig
fra træet ned på livets vej.
Her ser jeg Jesus stå og le –
han bobler af opstandelse!

Da salmen dækker flere dage i påsken, kan den fint synges både langfredag, påskedag og anden påskedag. Man kan evt. bruge den som en gennemgående salme i påsketiden.

Torsten Borbye Nielsen har skrevet en meget smuk melodi til salmen. Han har også lavet en indspilning på guitar, som kan ses og høres her.

Et år med krig i Ukraine

Et år med krig i Ukraine

Du, som har lidt,
og som har mistet det hjem, der er dit,
tårerne løb, da du sagde farvel
til dem, du elsker dybt i din sjæl,
du er velkommen her i mit hus!

I dag er det præcist ét år siden, at Rusland indledte en ulovlig angrebskrig mod Ukraine.

Kort efter invasionen skrev jeg salmen “Velkommen i mit hus”. Salmen handler om Guds gæstfrihed og kirkens rum som et sted at hente trøst, mod og tilgivelse. At det er Gud, der taler, bliver særligt tydeligt i det sidste vers, hvor lignelsen om den fortabte søn bringes ind i salmen.

Du, som er mit
elskede barn, du har kæmpet og stridt,
du var som død, men nu dækker jeg bord,
sæt dig til rette – spis med din bror,
du er velkommen her i mit hus!

Samtidig med at vi, som synger med, kan opleve os tiltalt i forskellige vers, kan Guds gæstfrihedsord forhåbentlig også smitte af på og inspirere os til selv at udvise gæstfrihed.

Salmen har to melodier. Den første er skrevet af Thomas Emil Horneman-Thielcke. Her er det hans datter, der synger første vers.

Siden har også Torsten Borbye Nielsen skrevet en smuk og stemningsfuld melodi til teksten.

Tekst, noder og lydfil kan hentes på salmeoversigten (nederst)

En ørken er et håbløst sted

En ørken er et håbløst sted

Som led i et større salmeprojekt har jeg skrevet en salme til trinitatis søndag. Den tager udgangspunkt i ørkenoplevelsen.

Trinitatis søndag (1. tekstrække) lytter vi til den dramatiske læsning fra Fjerde Mosebog 21,4-9 om israelitternes utålmodige ørkenvandring, slangeangrebet og kobberslangen, som Moses sætter på en stang, og som israelitterne skal rette deres blik mod for at beholde livet.

Historien danner ramme for den trinitatissalme, som jeg netop har skrevet. Her forsøger jeg at bruge ørkenhistorien som et billede på den tilstand af håbløshed, som mennesker også i dag kan havne i.

En ørken er et håbløst sted,
vi alle kan havne i.
En nat kan blive ved og ved,
når tankerne slippes fri.
Forbarm dig – sæt en kobberstage
med nattelys på ørkendage.

Den søvnløse nat – som vi møder i evangelieteksten, der skildrer samtalen mellem Jesus og Nikodemus (Johannesevangeliet 3,1-15) – optræder i salmen som et andet billede på håbløshed.

I ørkenen blev israelitterne frelst ved at kigge på kobberslangen, mens Nikodemus oplever, at der er en åben dør, han kan banke på, og hvor han kan få svar på sine spørgsmål.

Hver af salmens fire vers slutter med en bøn: Forbarm dig! Når vi går rundt i en ørken eller oplever søvnløse nætter, så er det nogle gange kun bønnens råb, der er tilbage.

Du skabte verden i et brag
af overflodskærlighed.
Du skaber også denne dag,
men slangerne hænger ved.
Forbarm dig – kom og døm os frie,
så vi igen kan se dit rige!

Salmen er skrevet til trinitatis søndag, hvor vi fejrer den treenige Gud. Derfor er der også et vers til hver af personerne i treenigheden: Fader, Søn og Helligånd.

Vi søger et oase-stop,
en dør vi kan banke på,
et åndehul til sjæl og krop,
et sted vi tør gå i stå.
Forbarm dig – lad nu regnen falde
og Ånden suse i os alle.

Det er Torsten Borbye Nielsen, der har skrevet den smukke melodi til salmen. Gå ind på salmeoversigten for at finde tekst, noder og lydfil til salmen.

Den faste, jeg ønsker …

Den faste, jeg ønsker …

Jeg har skrevet en ny fastesalme: “Den faste, jeg ønsker, er”. Og Kristian la Cour har endnu engang leveret en smuk melodi.

Den faste, jeg ønsker, er,
at du løser de gnavende lænker
og kæmper for menneskers frihed,
at du deler af det, som jeg skænker.
Da skal dit lys bryde frem!

I år begynder fasten onsdag den 22. februar. Selvom det at faste ikke er så udbredt i en folkekirkelig tradition, kan fastetiden godt være en fin anledning til at reflektere lidt dybere over vores forhold til Gud og til vores medmennesker.

Som led i et større trinitatis-projekt har jeg netop skrevet en ny salme til første søndag efter trinitatis, og selvom trinitatis-perioden ligger et stykke ude i fremtiden, kan salmen godt synges snart – for den passer også fint til fastetiden.

Salmen læner sig op ad søndagens læsninger og særligt læsningen fra Esajas’ Bog 58,5-12. Den første og sidste linje i hvert vers er direkte citater fra teksten – dog med et twist i salmens allersidste linje, hvor vi får lov at slutte i Guds lys.

I sidste vers tales der direkte om Guds kærlighed med inspiration fra epistelteksten: Første Johannesbrev 4,16b-21:

Den faste, jeg ønsker, er,
at du hører min kærlighed kalde
og ser, at du altid er elsket,
at du fatter, at det er I alle.
Da skal mit lys bryde frem!

Kristian la Cour har skrevet en smuk melodi til salmen. Klik her for at komme til salmeoversigten, hvor det er muligt at finde tekst, noder og lydfil til “Den faste, jeg ønsker, er”.

De alt for smukke sange

De alt for smukke sange

Må min tunges alt for smukke sange
blive stille, så jeg hører dig.
Må dit ord, som lød den første morgen,
synge harmonier frem i mig.

Denne salme er inspireret af en linje fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Nye digte (1987):

“Jeg er træt af min egen forsølvede tunges uhyggeligt skønne sange, jeg længes efter en større, en næsten uhørlig musik.”

Salmen beskriver skabelse, inkarnation og troens virkelighed i et musikalsk sprog. Det er salmens bøn, at Guds musik må få lov at trænge igennem til den syngendes liv og verden.

Gud, jeg takker dig for evigheden,
der tangerer tiden gang på gang.
Selvom jeg blot er en lille tone,
må jeg indgå i din store sang.

Kristian la Cour har skrevet en meget smuk og enkel melodi til salmen. Se herunder hans indspilning!

Hele salmeteksten, noder og lydfil kan hentes her!

Ny julesalme

Ny julesalme

Der er født et barn lige her i min verden
som en håbefuld himmelsk besked.
Nu sover du roligt blandt frygtsomme voksne
og alle, der har brug for din fred.

Et barn er født – ikke bare i Betlehem, men i min verden.

I salmen får vi lov at stå ved den lille barneseng og forundres, tænke og tro. At Guds kærlighed er født ind i verden får betydning for de trætte og plagede – ja, selv for de døde. Og det får betydning for mig, der drages ind i et intimt skæbnefællesskab med Jesus.

I salmen er der blandt andet referencer til juleevangeliet ifølge Lukas, den Esajas-profeti, som lyder i kirkerne juleaften og Matthæus-evangeliets oplysning om, at barnet skal hedde Immanuel, der betyder: Gud med os.

Teksten og melodien er blevet til i løbet af efteråret 2022. Torsten Borbye Nielsen har skrevet den smukke melodi – se indspilningen herunder. Bemærk at teksten er ændret en smule i nogle af versene siden denne indspilning!

Find tekst og noder til sangen her!