Ny havsalme: Ved havet er jeg lille
Salmen er vokset frem ved Vesterhavet, hvor havets og himlens storhed råder. Her bliver man sat på plads på den gode måde. Man opdager, at man bare er en lille del af et enormt skaberværk og en uendelig historie.
Ved havet er jeg lille
og Gud er stor
midt i det barske vilde
kommer jeg med byrder
til sandets alterbord
I det evighedsperspektiv, som havet og himlen tegner, kan også byrder og bekymringer opleves mindre. Det er let at føle sig lidt tættere på Gud ved havet, og bøn har gode muligheder for at vokse frem.
og bøn kun himlen hører
må vokse frem
når skaberkraften rører
den der står på kanten
til evighedens hjem:
Vesterhavs-maleren Jens Søndergaards ord har klinget med som inspiration i salmen: “Herude er der ingen dum idyl. Barskheden, storheden hersker og vil altid herske herude.” I salmen bliver stormen til en domsvind, der får dumhed og stolthed til at falde.
lad havet sluge grådigt
mit stolte sind
men gør det også nådigt
så kun dumhed vælter
i dommens vestenvind
Og solnedgangen, der kan opleves ganske guddommelig, bliver et vidnesbyrd om Guds nærvær og omsorg.
lad solnedgangens flammer
forklare dig
må lyset når det rammer
lægge sig i hjertet
og vise mig en vej
Salmen slutter med en reference til den bibelske historie om vandringen på søen, hvor Jesus går på det oprørte vand ud til sine rædselsslagne disciple. I salmen er det “mine bølger” han går på – og mig, der bliver set som “en bror” trods min tilsyneladende ubetydelighed i det store perspektiv.
ved havet er jeg lille
og Gud er stor
jeg takker dig som ville
gå på mine bølger
og se mig som din bror.
Kristian la Cour har skrevet en smuk melodi til teksten.