I 2022 skrev jeg en kombineret påske- og pilgrimssalme til skærtorsdag. Den omhandler såvel fodvaskningen som nadvermåltidet. Det første af fem vers lyder således:
På tynde såler vandrer vi og sanser hver en knoldet sti i vores ømme fødder. Vi kommer til dit pilgrimshus og mærker i dit velkomstknus, at hjerterne slår rødder.
Sidste år skrev jeg endnu en påskesalme. Denne gang med udgangspunkt i korsfæstelsen og opstandelsen. Salmen har otte korte vers og begynder sådan:
Mens andre træer springer ud, og forår har sit gennembrud, så står der på en bakketop et vintertræ med livløs krop.
Hent hele teksten her: “Mens andre træer springer ud” Salmen har to smukke melodier. Hent noder til Torsten Borbye Nielsens melodi her – og lydfil her Hent noder til Kristian la Cours melodi her – og lydfil her
Fastetiden er i gang, og ordene fra Esajas’ Bog 58 er et godt bibelsk udgangspunkt for at forstå fastens ånd. Teksten har inspireret mig til at skrive fastesalmen: Den faste, jeg ønsker, er.
Den faste, jeg ønsker, er, at du løser de gnavende lænker og kæmper for menneskers frihed, at du deler af det, som jeg skænker. Da skal dit lys bryde frem!
Salmen er egentlig skrevet til første søndag efter trinitatis (første tekstrække), hvor Esajas-teksten er gudstjenestens første læsning. Men den er også oplagt at synge i fastetiden.
Den første og sidste linje i hvert vers er direkte citater fra Esajas-teksten – dog med et twist i salmens allersidste linje, hvor vi får lov at slutte i Guds lys. I sidste vers tales der direkte om Guds kærlighed med udgangspunkt i Første Johannesbrev 4,16b-21 (epistelteksten til første søndag efter trinitatis, første tekstrække):
Den faste, jeg ønsker, er, at du hører min kærlighed kalde og ser, at du altid er elsket, at du fatter, at det er I alle. Da skal mit lys bryde frem!
Et nyt år er på vej. I min nye nytårssalme beskrives det som “et åbent hav af mulighed” – men også som “en spejlblank sø af nu og her” og “en stille regn af kærlighed”.
Velkommen, nye år, et åbent hav af mulighed til alle os, der går og håber på det bedste. Må vi få vind fra Gud, når vi forsigtigt sejler ud!
Teksten er skrevet til Carsten Johannes Mørchs enkle og iørefaldende melodi til den skønne morgensang fra 1998: Godmorgen, lille land! En lys og let melodi, der klæder nytåret godt.
Velkommen, nye år, en spejlblank sø af nu og her, hvor det vi knap forstår med tiden får en mening. Må visdom ovenfra give os indsigt dag for dag!
Salmen har fire vers og slutter, som den starter med en bøn til Gud, om at vi ikke træder ud i det nye år alene, men med Gud i ryggen eller ved vores side.
Velkommen, nye år, et åbent hav af hvem ved hvad. Før drømmene får skår, så beder vi i tillid en bøn til håbets Gud: Gå med os, når vi træder ud!
Der er født et barn lige her i min verden som en håbefuld himmelsk besked. Nu sover du roligt blandt frygtsomme voksne og alle, der har brug for din fred.
Et barn er født – ikke bare i Betlehem, men i min verden.
I salmen får vi lov at stå ved den lille barneseng og forundres, tænke og tro. At Guds kærlighed er født ind i verden får betydning for de trætte og plagede – ja, selv for de døde. Og det får betydning for mig, der drages ind i et intimt skæbnefællesskab med Jesus.
I salmen er der blandt andet referencer til juleevangeliet ifølge Lukas, den Esajas-profeti, som lyder i kirkerne juleaften og Matthæus-evangeliets oplysning om, at barnet skal hedde Immanuel, der betyder: Gud med os.
Teksten og melodien er blevet til i løbet af efteråret 2022. Torsten Borbye Nielsen har skrevet den smukke melodi – se indspilningen herunder. Bemærk at teksten er ændret en smule i nogle af versene siden denne indspilning!
Salmen er skrevet efter en natlig vandretur i skovene ved Højbjerg i Midtjylland. Salmen tager udgangspunkt i de tanker, man kan skubbe til side i løbet af en travl dag, men som pludselig kan dukke op igen, når der bliver ro.
Jeg går en tur i skoven en våd og kold novembernat alene med de tanker, jeg fik tilsidesat.
Salmen beskriver, hvordan den ensomme vandring i skoven kan åbne op for et møde med den Gud, der ifølge Salme 139 ikke opfatter mørket som mørke, men ser lige så klart på natten som på den lyse dag.
Jeg frygter ikke mørket jeg ved, der i mit åndedrag er ilt fra Ham, som siger, at natten er som dag.
I skoven må man gå varsom, hvis man ikke skal falde. Man må løfte hænderne for at famle sig frem og undgå at få grene i øjnene. Det bliver i salmen til en form for overgivelse, der indimellem kan være nødvendigt, også hvis vi billedligt talt går rundt i mørke.
Jeg må gå ganske langsomt hvis jeg skal finde nogen vej. Jeg løfter mine hænder og overgiver mig.
Salmen slutter, næsten hvor den startede. Men nu flyver tankerne ikke længere rundt i hovedet. De har sat sig fast i skovens brombærkrat. En vandring i skoven har bragt ro på tankerne!
Jeg gik en tur i skoven en våd og kold novembernat. Nu hænger mine tanker i skovens brombærkrat
Kristian la Cour har skrevet en smuk og enkel melodi til salmen. Se her hans indspilning af salmen fra et flygel på Askov Højskole.
Ved gudstjenesten allehelgen er der i mange kirker tradition for navneoplæsning og lystænding. Det er udgangspunktet for den allehelgenssalme, som jeg har skrevet. Her lyder det i første vers:
Du kan hurtigt sige et navn – en død blandt utallige døde. Men langsomt må du leve dit savn og komme din sorg i møde. Hvert navn er gemt i Guds kærlighed. Hvert savn må stædigt søge fred i evighedens løfte.
Salmen er blevet til i samarbejde med min morbror Werner Fischer-Nielsen. Et allehelgensrim, som han havde forfattet til oplæsning i sin kirke, blev inspirationen til min salmetekst. Efterfølgende har han sat melodi til salmen.
Salmen sætter fokus på den tid, det tager at leve med sin sorg og sit savn, som slet ikke er overstået med de korte ritualer, vi har ved begravelsen og allehelgensmarkeringen.
Du kan hurtigt tænde et lys og takke for alt, mens det skinner. Men langsomt må hvert ord, smil og kys forvandles til smukke minder. Vi husker dem, som var lys for os og tror, Guds lys vil skinne trods al mørke her i verden.
Igennem alle salmens tre vers er evighedshåbet og troen med. “Hvert navn er gemt i Guds kærlighed” lyder det i første vers. I andet vers bekender vi en tro på, at “Guds lys vil skinne trods al mørke her i verden”. Og i tredje vers synger vi:
Du kan hurtigt sætte en sten og pynte med blomster og kranse. Kun langsomt kan de sorgtunge ben bevæges af nye danse. Når du står lammet på sorgens sted, så lover Gud, at han går med i liv og død – for evigt!
Min nye dåbssalme “I vand fra en kilde” prøver at sætte nye ord og billeder på dåbens gamle mysterium.
I vand fra en kilde så svimlende dyb, at den altid vil springe og styrke det liv, der er nyt og de liv, der har været her længe med håb for i morgen trods alt, hvad en fremtid kan bringe – døber vi dig nu!
Gennem salmens fem vers beskrives dåben som en livgivende kilde og som et par gavmilde faderhænder, vi lægger vores barn i. Korstegnet for bryst og pande nævnes i vers 3 som tegnet på den godhed – eller den nåde – som vi døbes til at tilhøre.
Med korsmærkets stærke, usynlige streger for brystet og panden, som ordløst fortæller et kærlighedsbudskab langt over forstanden om godhed, der flyder hver dag fra et fad fyldt til randen – tegner vi dig nu!
Salmen peger på, at dåben også er indgangen til et fællesskab. Et liv er som en kort sætning i en tyk bog, hvor de, der gik foran, også har deres plads. Vi bliver mindet om, at vi er en del af en sammenhæng, og at selv dem, der er glemt af os, er husket hos Gud.
I bøger så tykke, at livet, du lever, blot fylder en sætning, som står efter linjer om dem, der gik foran og gav dig en retning og dem, som vi glemte, men stadig har evighedshæftning – favner vi dig nu!
Den erfarne komponist og organist Christian Præstholm har skrevet en smuk melodi til salmen. Noderne kan hentes her – og det er muligt at lytte til melodien her.
Landbrug er fortsat et vigtigt erhverv i Danmark, og særligt i landsognene er høstgudstjenesten en vigtig begivenhed, som samler mange mennesker. Men størstedelen af befolkningen har ikke længere landbruget inde under huden eller neglene, og nogle af de gamle høstsalmers virkelighed kan derfor virke lidt fremmed i dag.
Dog er der fortsat brug for at mødes og sige tak til Gud for hans gode gaver, der vokser frem fra jorden og fra alle andre steder, hvor vi planter og vander. Mit bud på en ny høstsalme, hedder “Der er et hverdagsmirakel” – den begynder med dette vers:
Det er et hverdagsmirakel, at der er mad på mit bord, for jeg er ikke landmand og dyrker ingen jord. Når de bølgende marker er modne og hvide, da takker jeg stille for dem, som må slide, så jeg kan få dagligt brød.
Salmen har fået en smuk og sangbar melodi af Kristian la Cour. Herunder kan du se og lytte til hans indspilning af salmen – fra et flygel på Askov Højskole.
Fyens Stift har på deres hjemmeside lagt nogle anbefalinger til nye danske høstsalmer ud. Sognepræst Simon Jylov har her anbefalet “Det er et hverdagsmirakel” med ordene:
“Peter Fischer-Nielsen har i salmen ”Det er et hverdagsmirakel” beskrevet på smukkeste vis, hvordan det netop er et hverdagsmirakel, at der kommer brød på mit bord, selvom jeg ikke er landmand. Salmen kredser på den måde om de daglige opgaver som finder sted for mange mennesker, og salmen har samtidig tråde ud i livet som helhed og det at være en del af den kristne opdragelse.
Salmen her rammer særligt med titlen ”Det er et hverdagsmirakel” for noget jeg godt kan savne er, at vi taler de små hverdagsmirakler op. Det behøver ikke kun være store og vilde mirakler, som det sås på Jesu tid, nej det at fæstne blikke ved de små hverdagsmirakler er en gave, fordi man der som menneske og kristen mindes om, at ved at være i troen og sætte sin lid til Gud, så kan der hele tiden høstes af de gode gaver, som vor Far i himlen giver os.”
Salmen ligger sammen med mine øvrige salmer på denne blogs salmeoversigt. Det er også muligt at tilgå salmen “Det er et hverdagsmirakel” via salmer.dk, hvis man har abonnement dertil. Salmen har fem vers – og slutter med dette:
Det er et evigt mirakel, som du har sået i mig. Et frø, som knap var synligt, har banet sig en vej. Mine grene skal bugne af æbler og blommer, når sommeren ender, og høsttiden kommer. Og glæden skal blive stor!
Med inspiration fra Højsangen i Det gamle Testamente har jeg skrevet en ny kærlighedssalme, der oplagt kan synges til et bryllup – men også ved andre lejligheder, hvor kærligheden mellem to mennesker skal fejres.
Tag mig i hånden, kom, lad os vandre i de ældgamle kærlighedshaver. Undgår vi fristelsen til at forandre, kan vi åbne hinanden som gaver. Du er slet ikke som mig, det er det, der er smukt ved dig. Når forskelle blomstrer, kan kærlighed gro!
Mads Granum har skrevet den særdeles levende melodi til salmen. Han har tidligere skrevet melodier til en lang række sange og salmer – blandt andet Lisbeth Smedegaard Andersens smukke sang “Du spø’r mig om håbet”, der vandt Folkekirkens Nødhjælps sangkonkurrence i 2022.
“Tag mig i hånden” skildrer kærligheden, som den folder sig ud mellem to mennesker, der elsker hinanden, og som gennem hverdage med medgang og modgang smelter sammen til enhed – uden at blive ens.
Salmen slutter med en bøn til Gud om, at også han må tage os i hånden og lære os at elske med en kærlighed, der tror, håber og udholder alt – en reference til Kærlighedens Højsang i Det nye Testamente:
Tag os i hånden, kærligheds skaber på en vandring i skiftende vinde. Selv når vi snubler og frygter vi taber, er der veje, vi endnu kan finde. Kærlighed udholder alt, tror og håber, hvis det går galt. Kom, elsk os, og lær os at elske igen!
En ørken er et håbløst sted, vi alle kan havne i. En nat kan blive ved og ved, når tankerne slippes fri. Forbarm dig – sæt en kobberstage med nattelys på ørkendage. (Salme til trinitatis søndag)
Jeg er i øjeblikket i færd med at skrive salmer til trinitatis. Den lange periode i kirkeåret, der ofte benævnes kirkens hverdag.
Oven på de tre store fester – jul, påske og pinse – er det nu tid til at sætte fokus på, hvordan vi skal leve i verden på baggrund af festernes gode budskaber om, at Gud er kommet til os.
Den faste, jeg ønsker, er, at du løser de gnavende lænker og kæmper for menneskers frihed, at du deler af det, som jeg skænker. Da skal dit lys bryde frem! (Salme til 1. s. e. trinitatis)
Indtil videre har jeg skrevet salmer til de syv første søndage. Tekster, noder og lydfiler kan findes i salmeoversigtens trinitatis-sektion.
Syng dem gerne, hvor de kan gøre gavn. Og fortæl mig gerne om, hvordan de måtte finde anvendelse rundt omkring.
Et festbord er dækket i verden, det står lige der, hvor du bor. Kom, sæt dig og smag på det hele, Guds rige er kommet til jord! (Salme til 2. s. e. trinitatis)