Som led i et større salmeprojekt har jeg skrevet en salme til trinitatis søndag. Den tager udgangspunkt i ørkenoplevelsen.

Trinitatis søndag (1. tekstrække) lytter vi til den dramatiske læsning fra Fjerde Mosebog 21,4-9 om israelitternes utålmodige ørkenvandring, slangeangrebet og kobberslangen, som Moses sætter på en stang, og som israelitterne skal rette deres blik mod for at beholde livet.

Historien danner ramme for den trinitatissalme, som jeg netop har skrevet. Her forsøger jeg at bruge ørkenhistorien som et billede på den tilstand af håbløshed, som mennesker også i dag kan havne i.

En ørken er et håbløst sted,
vi alle kan havne i.
En nat kan blive ved og ved,
når tankerne slippes fri.
Forbarm dig – sæt en kobberstage
med nattelys på ørkendage.

Den søvnløse nat – som vi møder i evangelieteksten, der skildrer samtalen mellem Jesus og Nikodemus (Johannesevangeliet 3,1-15) – optræder i salmen som et andet billede på håbløshed.

I ørkenen blev israelitterne frelst ved at kigge på kobberslangen, mens Nikodemus oplever, at der er en åben dør, han kan banke på, og hvor han kan få svar på sine spørgsmål.

Hver af salmens fire vers slutter med en bøn: Forbarm dig! Når vi går rundt i en ørken eller oplever søvnløse nætter, så er det nogle gange kun bønnens råb, der er tilbage.

Du skabte verden i et brag
af overflodskærlighed.
Du skaber også denne dag,
men slangerne hænger ved.
Forbarm dig – kom og døm os frie,
så vi igen kan se dit rige!

Salmen er skrevet til trinitatis søndag, hvor vi fejrer den treenige Gud. Derfor er der også et vers til hver af personerne i treenigheden: Fader, Søn og Helligånd.

Vi søger et oase-stop,
en dør vi kan banke på,
et åndehul til sjæl og krop,
et sted vi tør gå i stå.
Forbarm dig – lad nu regnen falde
og Ånden suse i os alle.

Det er Torsten Borbye Nielsen, der har skrevet den smukke melodi til salmen. Gå ind på salmeoversigten for at finde tekst, noder og lydfil til salmen.