Browsed by
Tag: salmer

Allehelgen: Vi husker dem, som var lys for os

Allehelgen: Vi husker dem, som var lys for os

Ved gudstjenesten allehelgen er der i mange kirker tradition for navneoplæsning og lystænding. Det er udgangspunktet for den allehelgenssalme, som jeg har skrevet. Her lyder det i første vers:

Du kan hurtigt sige et navn –
en død blandt utallige døde.
Men langsomt må du leve dit savn
og komme din sorg i møde.
Hvert navn er gemt i Guds kærlighed.
Hvert savn må stædigt søge fred
i evighedens løfte.

Salmen er blevet til i samarbejde med min morbror Werner Fischer-Nielsen. Et allehelgensrim, som han havde forfattet til oplæsning i sin kirke, blev inspirationen til min salmetekst. Efterfølgende har han sat melodi til salmen.

Salmen sætter fokus på den tid, det tager at leve med sin sorg og sit savn, som slet ikke er overstået med de korte ritualer, vi har ved begravelsen og allehelgensmarkeringen.

Du kan hurtigt tænde et lys
og takke for alt, mens det skinner.
Men langsomt må hvert ord, smil og kys
forvandles til smukke minder.
Vi husker dem, som var lys for os
og tror, Guds lys vil skinne trods
al mørke her i verden.

Igennem alle salmens tre vers er evighedshåbet og troen med. “Hvert navn er gemt i Guds kærlighed” lyder det i første vers. I andet vers bekender vi en tro på, at “Guds lys vil skinne trods al mørke her i verden”. Og i tredje vers synger vi:

Du kan hurtigt sætte en sten
og pynte med blomster og kranse.
Kun langsomt kan de sorgtunge ben
bevæges af nye danse.
Når du står lammet på sorgens sted,
så lover Gud, at han går med
i liv og død – for evigt!

Noder til salmen kan hentes her.

Det er muligt at lytte til en klaverindspilning af salmen her. Det er Kristian la Cour, der spiller.

Teksten kan hentes som pdf-fil her.

Mens andre træer springer ud

Mens andre træer springer ud

Mens andre træer springer ud,
og forår har sit gennembrud,
så står der på en bakketop
et vintertræ med livløs krop.

Påskesalmen “Mens andre træer springer ud” (2023) rummer temaer fra både langfredag, påskedag og anden påskedag.

Hent tekst, noder og lydfil på salmeoversigten her

I forårstiden skiller Golgatas dødstræ sig ud fra de øvrige. Selvom korset er ubegribeligt, er det alligevel her, der er hvile og aflastning at hente.

Jeg klatrer op på træets gren
og hviler mine tunge ben.
En mild og nådig forårsvind
er kors- og kærtegn på min kind.

Pludselig bryder påskedag frem, træet bliver levende, og jeg bliver løftet ned på livets vej. Jesus møder mig som den opstandne og går med mig, som han gik med disciplene på vejen mod Emmaus. Og han føder – midt i livets skyld, frygt og afmagt – en opstandelsestro i mig.

Og stærke vinger løfter mig
fra træet ned på livets vej.
Her ser jeg Jesus stå og le –
han bobler af opstandelse!

Da salmen dækker flere dage i påsken, kan den fint synges både langfredag, påskedag og anden påskedag. Man kan evt. bruge den som en gennemgående salme i påsketiden.

Torsten Borbye Nielsen har skrevet en meget smuk melodi til salmen. Han har også lavet en indspilning på guitar, som kan ses og høres her.

En ørken er et håbløst sted

En ørken er et håbløst sted

Som led i et større salmeprojekt har jeg skrevet en salme til trinitatis søndag. Den tager udgangspunkt i ørkenoplevelsen.

Trinitatis søndag (1. tekstrække) lytter vi til den dramatiske læsning fra Fjerde Mosebog 21,4-9 om israelitternes utålmodige ørkenvandring, slangeangrebet og kobberslangen, som Moses sætter på en stang, og som israelitterne skal rette deres blik mod for at beholde livet.

Historien danner ramme for den trinitatissalme, som jeg netop har skrevet. Her forsøger jeg at bruge ørkenhistorien som et billede på den tilstand af håbløshed, som mennesker også i dag kan havne i.

En ørken er et håbløst sted,
vi alle kan havne i.
En nat kan blive ved og ved,
når tankerne slippes fri.
Forbarm dig – sæt en kobberstage
med nattelys på ørkendage.

Den søvnløse nat – som vi møder i evangelieteksten, der skildrer samtalen mellem Jesus og Nikodemus (Johannesevangeliet 3,1-15) – optræder i salmen som et andet billede på håbløshed.

I ørkenen blev israelitterne frelst ved at kigge på kobberslangen, mens Nikodemus oplever, at der er en åben dør, han kan banke på, og hvor han kan få svar på sine spørgsmål.

Hver af salmens fire vers slutter med en bøn: Forbarm dig! Når vi går rundt i en ørken eller oplever søvnløse nætter, så er det nogle gange kun bønnens råb, der er tilbage.

Du skabte verden i et brag
af overflodskærlighed.
Du skaber også denne dag,
men slangerne hænger ved.
Forbarm dig – kom og døm os frie,
så vi igen kan se dit rige!

Salmen er skrevet til trinitatis søndag, hvor vi fejrer den treenige Gud. Derfor er der også et vers til hver af personerne i treenigheden: Fader, Søn og Helligånd.

Vi søger et oase-stop,
en dør vi kan banke på,
et åndehul til sjæl og krop,
et sted vi tør gå i stå.
Forbarm dig – lad nu regnen falde
og Ånden suse i os alle.

Det er Torsten Borbye Nielsen, der har skrevet den smukke melodi til salmen. Gå ind på salmeoversigten for at finde tekst, noder og lydfil til salmen.

De alt for smukke sange

De alt for smukke sange

Må min tunges alt for smukke sange
blive stille, så jeg hører dig.
Må dit ord, som lød den første morgen,
synge harmonier frem i mig.

Denne salme er inspireret af en linje fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Nye digte (1987):

“Jeg er træt af min egen forsølvede tunges uhyggeligt skønne sange, jeg længes efter en større, en næsten uhørlig musik.”

Salmen beskriver skabelse, inkarnation og troens virkelighed i et musikalsk sprog. Det er salmens bøn, at Guds musik må få lov at trænge igennem til den syngendes liv og verden.

Gud, jeg takker dig for evigheden,
der tangerer tiden gang på gang.
Selvom jeg blot er en lille tone,
må jeg indgå i din store sang.

Kristian la Cour har skrevet en meget smuk og enkel melodi til salmen. Se herunder hans indspilning!

Hele salmeteksten, noder og lydfil kan hentes her!

Ny julesalme

Ny julesalme

Der er født et barn lige her i min verden
som en håbefuld himmelsk besked.
Nu sover du roligt blandt frygtsomme voksne
og alle, der har brug for din fred.

Et barn er født – ikke bare i Betlehem, men i min verden.

I salmen får vi lov at stå ved den lille barneseng og forundres, tænke og tro. At Guds kærlighed er født ind i verden får betydning for de trætte og plagede – ja, selv for de døde. Og det får betydning for mig, der drages ind i et intimt skæbnefællesskab med Jesus.

I salmen er der blandt andet referencer til juleevangeliet ifølge Lukas, den Esajas-profeti, som lyder i kirkerne juleaften og Matthæus-evangeliets oplysning om, at barnet skal hedde Immanuel, der betyder: Gud med os.

Teksten og melodien er blevet til i løbet af efteråret 2022. Torsten Borbye Nielsen har skrevet den smukke melodi – se indspilningen herunder. Bemærk at teksten er ændret en smule i nogle af versene siden denne indspilning!

Find tekst og noder til sangen her!