Morten Skovsted har valgt fastesalmen “Den faste, jeg ønsker, er” som ugens salme på salmer.dk i uge 11. Han skriver således om den:

Denne uges salme er egentlig – og endda i ret høj grad – skrevet direkte til en anden søndag i kirkeåret, nemlig 1. søndag efter trinitatis (første tekstrække). Alligevel giver det af indlysende grunde god mening til den kommende søndag, hvor vi er lige midt i fastetiden, for salmen kan synges i hele fastetiden, selvom den er skrevet over Esajas’ bog, kap 58.

I de to vers, der går forud for perikopen (den til gudstjenesten udvalgte del af bibelteksten) beklager Gud sig til profeten Esajas og siger om folket: “Mig søger de dag efter dag…”. Man hører næsten Gud sukke.

Folket råber til Gud:
“Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.”

Og Gud svarer:

“På fastedagen driver I handel,
og jeres arbejdere jager I med.
I faster i kiv og strid
og kaster med sten i ondskab.
Når I faster, som I nu gør,
bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.”

Og så kommer vi ind i den tekst, der hører til ovennævnte søndag (og jeg citerer fyldigt, fordi bibelteksten er så tæt på salmeteksten, som den er):

“Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;

ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.”

Med henvisning til disse oldgamle, historieske og bibelske rødder, bliver det tydeligt, at fasten i sin oprindelse ikke (alene) var et spørgsmål om legemets spægelse eller personlige afsavn, men en anledning til at se indad og udad og spørge: Hvordan lever vi? Hvad binder os? Hvordan behandler vi vores næste?

Det er netop den bevægelse, salmen rummer – med sit klare afsæt i Esajas 58, når Gud i teksten ironisk spørger: “Er det virkelig den faste, jeg ønsker?”, og svaret kommer i samme åndedrag: Den faste Gud ønsker, er noget helt andet. Det er at løse uretfærdighedens lænker, dele brød med den sultne, tage den hjemløse ind i sit hus. Kort sagt: en faste, der ikke handler om at vende sig bort fra verden, men om at vende sig mod sit medmenneske.

Allerede i det første vers lyder det, at den der faster, ikke først og fremmest skal give afkald, men give videre, og det knyttes i Esajas’ tekst til den vigtige pointe, at det, vi deler, i virkeligheden er noget, Gud allerede har skænket.

Og så kommer det omkvæd, der lyder i de tre første vers: “Da skal dit lys bryde frem!”

Her vil mange nok studse, for i Bibelen plejer lyset at være et billede på Gud, og det lys der bryder frem mange steder i Bibelen er således Guds lys. Men i Esajas 58 er det faktisk mennesket, der får at vide: dit lys skal bryde frem.

Det betyder ikke, at mennesket selv producerer lyset. Det betyder, at Guds liv begynder at skinne gennem mennesket. Når retfærdighed og barmhjertighed får plads i livet, bliver mennesket selv et sted, hvor lyset kan ses. Der er en beslægtet tanke i Jesu ord i Bjergprædikenen: “Således skal jeres lys skinne for mennesker”. Lyset er ikke vores egen præstation, men noget, der bliver synligt gennem et liv, der er vendt mod andre.

Og så følger i de næste vers en lang række konkrete handlinger der først peger udad – rettet mod medmennesket: At åbne dørene og meget, meget konkret: at give en hjemløs sin hue. Nogle vil synes, at det måske bliver en smule plat, når det bliver så konkret, men jeg finder det både udfordrende og spændende, hver gang vi har den oplevelse. Når en mobiltelefon (Krogsdal) eller et S-tog (Hans Anker Jørgensen) optræder i en salme. Eller når vi “spiser en luns af dit kød” (Grotrian). Det kan blive for meget og komme for tæt på, men alternativet er en abstrakt afstand, hvor det sungne ikke kommer os ved.

Og igen bryder lyset frem… igennem disse små, daglige handlinger.

Det tredje vers bevæger sig endnu et skridt ind i det relationelle: og bliver både kropsligt og sanseligt med hjerte og øre. Da er ikke længere først og fremmest det materielle, men det menneskelige nærvær, der står i centrum. At pege på det, der gør livet større. At lytte. At give et øre til en ensom. Det er påfaldende, hvor stille disse handlinger beskrives – og hvor stort deres løfte er.

Og igen lyder omkvædet: “Da skal dit lys bryde frem”.

I Esajas’ tekst følger der endnu flere billeder: helbredelse, retfærdighed, en have, der aldrig tørrer ud. Det er, som om Gud siger, at når mennesket begynder at leve på denne måde, så sker der noget med hele livet. Det bliver gennemlyst; ikke fordi mennesket bliver Gud, men fordi mennesket bliver et sted, hvor Guds liv kan strømme fra – som fra en kilde.

I salmens sidste vers sker der endnu en lille forskydning. Her bliver det klart, at fasten ikke kun er et moralsk projekt, men at den begynder et andet sted: i erkendelsen af at være elsket. Og derfor ændres omkvædet også i sidste linje: “Da skal mit lys bryde frem!” Her træder Gud selv tydeligt frem som lysets kilde, for det lys der bryder frem i mennesket, er i virkeligheden Guds eget lys. Jfr. epistellæsningen (ikke på søndag men 1. søndag i trinitatis (1) fra Første Johannesbrev: “Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud.”
Og videre: Vi kan ikke sige, at vi elsker Gud, hvis vi ikke elsker vores bror.

Det er præcis den bevægelse, salmen følger: Fra Guds kærlighed til mennesket – og derfra videre til menneskets kærlighed til andre.

Fastetiden har gennem historien ofte været forbundet med askese og afholdenhed. Men Esajas – og denne salme – forskyder perspektivet: Fasten er ikke først og fremmest en øvelse i at vende sig bort fra verden. Den er en øvelse i at vende sig mod den.

Mod den sultne.
Mod den ensomme.
Mod den, hvis hjerte er revnet.

Og når det sker, siger profeten, sker der også noget andet:

Lyset bryder frem.

Morten Skovsted

—

Salmen ligger også her på salmetunge.dk. Find tekst, noder og lydfiler i salmeoversigten.