{"id":660,"date":"2026-04-03T08:07:49","date_gmt":"2026-04-03T06:07:49","guid":{"rendered":"https:\/\/salmetunge.dk\/?page_id=660"},"modified":"2026-04-05T07:30:51","modified_gmt":"2026-04-05T05:30:51","slug":"praedikener","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/praedikener\/","title":{"rendered":"Pr\u00e6dikener"},"content":{"rendered":"\n

Pr\u00e6diken til p\u00e5skedag (II) – 5. april 2026<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lige nu kan man p\u00e5 Danmarks Radio se pr\u00e6sten Poul Joachim Stender og kokken Claus Meyer vandre rundt i deres barndomsminder p\u00e5 Lolland-Falster, mens de taler om livets store og sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, kommer i snak med mennesker \u2013 og naturligvis \u2013 laver mad.<\/p>\n\n\n\n

Det er nogle p\u00e5 mange m\u00e5der bev\u00e6gende programmer. Vi kommer t\u00e6t p\u00e5 hovedpersonerne selv, men vi h\u00f8rer ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre livshistorier, som g\u00f8r indtryk.<\/p>\n\n\n\n

Og skal man her p\u00e5skedag s\u00e6tte \u00e9n overskrift p\u00e5 de historier, som vi m\u00f8der i programmerne, kunne det v\u00e6re:

Opstandelse!<\/p>\n\n\n\n

Claus Meyer fort\u00e6ller om sit eget k\u00e6rlighedsl\u00f8se barndomshjem, hvor luften er tyk af bebrejdelser og irettes\u00e6ttelser. Men takket v\u00e6re en k\u00e6rlig bedstemor og et godt f\u00e6llesskab i idr\u00e6tsklubben form\u00e5r han at rejse sig og finde en vej i livet.<\/p>\n\n\n\n

Vi f\u00f8lger ogs\u00e5 Poul Joachim Stender og Claus Meyer ind p\u00e5 en bodega i Nyk\u00f8bing Falster, hvor de f\u00e5r sig en snak med nogle af stamg\u00e6sterne.<\/p>\n\n\n\n

Selvom alt ikke er endt lige godt for dem, der sidder p\u00e5 bodegaen, s\u00e5 er det tydeligt at m\u00e6rke, at de her har fundet ind i et omsorgsfuldt f\u00e6llesskab. Bodegaejeren steger frikadeller til dem og bes\u00f8ger hver uge de afd\u00f8de stamg\u00e6sters grave. Og bodegaen er altid fuld af blomster, som g\u00e6sterne er kommet med for at udtrykke deres taknemmelighed over den omsorg og det f\u00e6llesskab, som de har f\u00e5et lov at opleve her.<\/p>\n\n\n\n

Et lidt andet f\u00e6llesskab finder pr\u00e6sten og kokken i pilgrimsklubben, der hver uge g\u00e5r en tur sammen. T\u00e5rerne st\u00e5r ud af \u00f8jnene p\u00e5 pilgrimsvandrerne, n\u00e5r de fort\u00e6ller om de livskriser og sygdomsforl\u00f8b, de hver is\u00e6r har v\u00e6ret igennem \u2013 men det er ogs\u00e5 gl\u00e6dest\u00e5rer over at have denne gruppe mennesker at l\u00e6ne sig op ad og vandre sammen med \u2013 gennem det hele.<\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00e6nker, at det blandt andet er s\u00e5dan, at opstandelse kan se ud midt i et menneskeliv \u2013 og midt i den verden, som vi er sat i.<\/p>\n\n\n\n

Det er bev\u00e6gelsen fra langfredag til p\u00e5skedag. Fra d\u00f8d til liv. Fra smerte til gl\u00e6de. Fra modl\u00f8shed til h\u00e5b. Fra ensomhed til f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Og det er ikke bare p\u00e5 tv, at den slags sker \u2013 vi kender det heldigvis ogs\u00e5 fra vores egne liv.<\/p>\n\n\n\n

Vi har alle oplevet at sidde med frygt og b\u00e6ven p\u00e5 egne eller p\u00e5 vores n\u00e6rmestes vegne. Vi har oplevet at sidde fast steder, hvor der bare ikke var nemme svar eller enkle l\u00f8sninger, og hvor det hele s\u00e5 mere eller mindre h\u00e5bl\u00f8st ud.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 pludselig \u2013 som en uventet gave fra oven: nye begyndelser, nye veje \u2013 opstandelse!<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske ikke s\u00e5 dramatisk som den opstandelsesscene, vi l\u00e6ser om i dag. Sj\u00e6ldent er der engle, der viser sig og taler til os. Eller jordsk\u00e6lv og lynild. Eller store sten, der bliver rullet fra grave.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 alligevel kan det n\u00e6sten v\u00e6re, som om en engel har aflagt os bes\u00f8g, og som om en sten bliver rullet fra \u2013 m\u00e5ske ikke fra vores grav, men s\u00e5 fra vores hjerte. S\u00e5 st\u00e6rkt kan det opleves, n\u00e5r opstandelsen indfinder sig i vores liv.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske kender vi ogs\u00e5 til at sidde fast i langfredags m\u00f8rke og spekulere p\u00e5, om der overhovedet kommer en p\u00e5skedag. Om det kun er de andre, som englene afl\u00e6gger bes\u00f8g. Og om jeg<\/em> er d\u00f8mt til at b\u00e6re rundt p\u00e5 mine sten resten af livet.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Der er nok en fare for, at vi enten kommer til at sige for lidt eller for meget om opstandelse s\u00e5dan en p\u00e5skemorgen.<\/p>\n\n\n\n

Folkekirkens officielle hjemmeside folkekirken.dk fik for et par \u00e5r siden kritik for at indrykke en stor helsides p\u00e5skeannonce i landets aviser, hvor Jesu opstandelse ikke blev omtalt direkte \u2013 men hvor der i stedet mere poetisk stod, at p\u00e5ske er \u201dat livet altid l\u00f8ber i forvejen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mange f\u00f8lte, at det var for lidt. For kan man tale om p\u00e5ske uden klart at tale om Jesu opstandelse?<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5r har folkekirken.dk delt en video, hvor p\u00e5ske sammenlignes med en vinterg\u00e6k, der bryder frem af isen. Her forklares p\u00e5ske som \u201dh\u00e5b og k\u00e6rlighed, der aldrig giver op.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Igen er der nogle, der mener, at det bliver for lidt. For hvor er Jesus henne i den fort\u00e6lling om p\u00e5sken?<\/p>\n\n\n\n

Samtidig med at man nok kan komme til at sige for lidt om p\u00e5sken eller g\u00f8re fort\u00e6llingen om opstandelse for flad \u2013 s\u00e5 er der ogs\u00e5 en risiko for, at vi falder i den anden gr\u00f8ft.<\/p>\n\n\n\n

At vi bruger s\u00e5 store ord, at vi n\u00e6sten ikke kan se os selv i dem. Og at \u201dopstandelse\u201d ender med at blive et flot teologisk begreb, som vi bare ikke rigtig kan relatere til. M\u00e5ske i bedste fald er det noget, vi t\u00f8r h\u00e5be p\u00e5, vil indtr\u00e6ffe engang efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er selv af den opfattelse, at vi skal have det hele med \u2013 begge aspekter \u2013 n\u00e5r vi taler om opstandelse.<\/p>\n\n\n\n

Jeg begyndte selv i det n\u00e6re. I menneskelivet. I sk\u00e6bnerne p\u00e5 Lolland-Falster.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg tror, at det er opstandelsesglimt, hver gang nogen, vi havde opgivet, rejser sig igen. Hver gang et h\u00e5b, der var d\u00f8dt, v\u00e6kkes til live igen. Hver gang brudte mennesker l\u00f8ftes af et omsorgsfuldt f\u00e6llesskab. Hver gang en sten bliver rullet fra et menneskes hjerte.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det p\u00e5skemorgens opstandelseskr\u00e6fter, der r\u00f8rer p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n

Og samtidig tror jeg p\u00e5, at der er langt mere at sige end det. Og det skal vi is\u00e6r huske at forkynde for dem, der lige nu allermest m\u00e6rker langfredagsm\u00f8rket, og som inderligt l\u00e6nges efter p\u00e5skemorgen.<\/p>\n\n\n\n

At Kristus er opstanden, er ikke bare en erfaring, vi glimtvis kan have \u2013 eller ikke have \u2013 i vores menneskeliv her og nu. Det er en historisk kendsgerning, der en dag ogs\u00e5 skal blive en livshistorisk kendsgerning for os.<\/p>\n\n\n\n

Alle de sk\u00e6bner og situationer, der ikke bliver vendt. Alle de krige, der ikke bliver vundet. Alle de historier, der ender i m\u00f8rket. Alle de sygdomme, der ikke bliver helbredt. Alle de liv, der f\u00f8r eller siden slutter i graven.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 for dem \u2013 ogs\u00e5 for os \u2013 g\u00e6lder det, at Kristus er opstanden \u2013 og at vi<\/em> en dag skal opst\u00e5, som han opstod.<\/p>\n\n\n\n

Vi har brug for at h\u00f8re det fulde opstandelsesbudskab i dag. B\u00e5de det lille og livsn\u00e6re, der giver h\u00e5b om, at situationer kan vende til det bedre, og at der kan opst\u00e5 gl\u00e6de der, hvor der lige nu er sorg og smerte.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 det store opstandelsesbudskab om, at alt \u2013 ja, vitterligt alt \u2013 skal blive godt igen en dag, fordi Kristus er<\/em> opstanden og \u00e9n gang for alle har besejret d\u00f8dens magter.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Det er med det fulde og hele opstandelsesbudskab, vi m\u00e5 g\u00e5 fra kirke i dag.<\/p>\n\n\n\n

Kvinderne bliver sendt afsted fra Jesu tomme grav for at dele budskabet med andre. Og vi h\u00f8rer, at de l\u00f8ber afsted med frygt og stor gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Med frygt<\/em>, fordi de trods alt stadig er mennesker og lever i en verden, der er utilregnelig. Jesu opstandelse har ikke \u00e6ndret p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

Men frygten ledsages nu af stor gl\u00e6de<\/em>. For de har m\u00f8dt et budskab, der er st\u00f8rre end deres frygt. De har set noget, som de nu altid kan gribe til og l\u00e6ne sig op ad, n\u00e5r frygten truer med at bes\u00e6tte dem.<\/p>\n\n\n\n

Og det er ogs\u00e5 s\u00e5dan, at vi m\u00e5 bev\u00e6ge os videre fra p\u00e5skedag og ud i vores liv. Og ud til de mennesker, som vi skal dele opstandelsesbudskabet med.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan ikke undg\u00e5 at have en vis portion frygt med os. For vi ved, at der er meget, der kan g\u00e5 galt. Meget, der kan g\u00f8re ondt. Meget, der kan ende skidt.<\/p>\n\n\n\n

Men p\u00e5skemorgen udruster ogs\u00e5 os med stor gl\u00e6de<\/em>, som skal hj\u00e6lpe os til at holde ud, n\u00e5r frygten truer med at knuse vores tro og livsmod.<\/p>\n\n\n\n

For p\u00e5skemorgen fort\u00e6ller os, at det i sidste ende ikke er frygten, der skal vinde, men gl\u00e6den. Ikke ondskaben, men k\u00e6rligheden. Ikke d\u00f8den, men livet.<\/p>\n\n\n\n

Graven er tom. Kristus er opstanden!<\/p>\n\n\n\n

Og vi skal opst\u00e5 med ham!<\/p>\n\n\n\n

Amen<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6diken til langfredag (II) – 3. april 2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har i dag med Grundtvig sunget om \u201dkorsets g\u00e5de\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Og det er netop korsets g\u00e5de, som vi er kommet til langfredagsgudstjeneste for at besk\u00e6ftige os med.<\/p>\n\n\n\n

En g\u00e5de, der ikke kun skal l\u00f8ses med hovedet, men ogs\u00e5 med hjertet. Og en g\u00e5de, som vi aldrig m\u00e5 blive f\u00e6rdige med at lade os udfordre af.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 forsiden og p\u00e5 bagsiden af gudstjenesteprogrammet har jeg placeret to kors som et billede p\u00e5, hvordan man helt konkret kan arbejde med korsets g\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Korsene er fra den koptisk-ortodokse tradition i Egypten.<\/p>\n\n\n\n

Man kalder dette s\u00e6rlige kors for et iota-kors<\/em>. Iota er det niende bogstav i det gr\u00e6ske alfabet og det f\u00f8rste bogstav i Jesu navn.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom i alle andre kristne kirker har korset ogs\u00e5 i den koptiske kirke en helt central betydning.<\/p>\n\n\n\n

Og man g\u00f8r en dyd ud af at g\u00e5 til korsets g\u00e5de med langsommelighed og eftertanke.<\/p>\n\n\n\n

I den koptiske tradition er det at male et iota-kors en tidskr\u00e6vende \u00e5ndelig disciplin. For kopterne dekorerer ikke bare korset \u2013 nej, mens de maler, hengiver de sig til korsets mysterium.<\/p>\n\n\n\n

Hver enkelt farve, som de l\u00e6gger p\u00e5 korset, f\u00e5r en symbolsk betydning.<\/p>\n\n\n\n

Den r\u00f8de farve<\/em> er k\u00e6rlighedens og blodets farve \u2013 og fort\u00e6ller den del af korsets historie, der handler om betingelsesl\u00f8s k\u00e6rlighed. Gud giver sig selv til os, mens vi endnu er syndere.<\/p>\n\n\n\n

Den gule farve<\/em> i korset symboliserer Guds n\u00e6rv\u00e6r i vores jordiske liv. Frelse er ikke kun engang at komme i himlen, men ogs\u00e5 at erfare Guds n\u00e6rv\u00e6r i dette liv.<\/p>\n\n\n\n

Den hvide farve<\/em> i korset er renhedens farve og fort\u00e6ller, at det ikke bare er et menneske, der h\u00e6nger p\u00e5 korset langfredag, men Gud selv. Den hvide farve kan ogs\u00e5 minde os om, at selv i det dybeste m\u00f8rke, er Gud til stede med sit lys.<\/p>\n\n\n\n

Den bl\u00e5 farve<\/em> i korset (som vist ikke er s\u00e5 tydelig her i gudstjenesteprogrammet) er n\u00e5dens farve, der forkynder, at frelsen aldrig kan v\u00e6re andet end en gave \u2013 det er noget, vi ikke selv kan bringe i stand, men blot m\u00e5 tage imod.<\/p>\n\n\n\n

Den gr\u00f8nne farve<\/em> udvider vores forst\u00e5else af frelsen. Frelsen er ikke bare en gave til mennesket, men til hele skabningen \u2013 naturen og alt, der omgiver os.<\/p>\n\n\n\n

Endelig har mange af disse iota-kors en sort kontur<\/em>. Den sorte farve er loven, som fastholder os i vores grundl\u00e6ggende forpligtelse over for Gud og over for hinanden.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de \u2013 n\u00e5r koptisk-ortodokse kristne maler et iota-kors \u2013 f\u00e5r de mulighed for at dv\u00e6le ved en r\u00e6kke forskellige betydninger af korset og af frelsen.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Her p\u00e5 vores breddegrader kender vi ikke p\u00e5 samme m\u00e5de til denne tradition med at dekorere kors i bestemte farver. Men ogs\u00e5 hos os er korset kirkens allervigtigste symbol.<\/p>\n\n\n\n

Ja, det er m\u00e5ske i virkeligheden et symbol, der er blevet s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt for os, at vi nogle gange n\u00e6sten kan glemme at spekulere over dets betydning.<\/p>\n\n\n\n

Eller vi kan komme til at lukke os om \u00e9n bestemt betydning og fors\u00f8mme at lade korset udfordre os og \u00e5bne vores sind for andre betydninger.<\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r vi kommer sammen til langfredagsgudstjeneste, som vi g\u00f8r det i dag, er det en oplagt anledning til at bruge tid p\u00e5 at meditere over nogle af de forskellige betydninger, som korset har.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

En<\/em> dominerende forklaring af korsets betydning i vores vestkirkelige tradition har v\u00e6ret billedet af en retssal.<\/p>\n\n\n\n

Her s\u00e6ttes frelsen ind i en juridisk forst\u00e5elsesramme, hvor retf\u00e6rdighed bliver det altoverskyggende n\u00f8gleord.<\/p>\n\n\n\n

Vi sidder p\u00e5 anklageb\u00e6nken, dommeren er Gud, og frelsen best\u00e5r i, at Jesus tager den straf p\u00e5 sig, som vi egentlig stod til at f\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Billedet har tydelige bibelske r\u00f8dder. Ogs\u00e5 i de tekster, som vi har h\u00f8rt i dag \u2013 blandt andet fra Esajas:<\/p>\n\n\n\n


\u201dHan blev gennemboret for vore overtr\u00e6delser og knust for vores synd. (\u2026) Herren lod al vor skyld ramme ham.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Har man v\u00e6ret p\u00e5 en anklageb\u00e6nk, kan man nemt s\u00e6tte sig ind i den lettelse og den overraskelse, det ville v\u00e6re, hvis en anden pludselig var tr\u00e5dt ind i retslokalet og havde p\u00e5taget sig straffen for det, som man selv havde gjort. Der et noget fris\u00e6ttende ved den tanke!<\/p>\n\n\n\n

Alligevel kan dette juridiske billede af frelsen ikke st\u00e5 alene.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom kopterne ikke maler hele korset i \u00e9n enkelt farve, men lader forskellige farver supplere hinanden, s\u00e5dan m\u00e5 vi ogs\u00e5 g\u00f8re det i vores forst\u00e5else af frelsen.<\/p>\n\n\n\n

Et andet vigtigt billede p\u00e5 frelse \u2013 som ogs\u00e5 har tydelige bibelske r\u00f8dder \u2013 er frelse i forst\u00e5elsen: genoprettelse af relationen mellem Gud og mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Her er vi ikke i den juridiske verden, men i relationernes verden. Her er det ikke retf\u00e6rdighed, men k\u00e6rlighed, der er overskriften.<\/p>\n\n\n\n

Og Gud er her ikke en dommer, der anklager os, men en k\u00e6rlig far, der savner os.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er ikke en syndebuk, der tager en straf, som vi skulle have haft. I dette billede af frelsen er Jesus at forst\u00e5 som Guds uforbeholdne udstrakte h\u00e5nd eller favntag.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er sendt i k\u00e6rlighed til verden for at genoprette relationen mellem os og Gud.<\/p>\n\n\n\n

Han bev\u00e6ger sig dybt ind i vores menneskelige virkelighed fra f\u00f8dsel til d\u00f8d for at n\u00e5 os. Og selv ikke vores modstand og vores ondskab kan forhindre Gud i at elske os.<\/p>\n\n\n\n

Det er dette billede af frelsen, som vi ogs\u00e5 kender fra lignelsen om den fortabte s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

Faderen kommer s\u00f8nnen i m\u00f8de trods alle s\u00f8nnens dumheder og fejl. Faderen kommer ham i m\u00f8de \u2013 ikke med dom i tankerne \u2013 men med l\u00e6ngsel efter igen at dele hus og hverdag med ham<\/em>, der var blevet v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der ogs\u00e5 det relationelle aspekt ved frelsen i nogle af de bibeltekster, som vi har h\u00f8rt i dag.<\/p>\n\n\n\n

Jesus bruger p\u00e5 korset \u2013 kort f\u00f8r sin d\u00f8d \u2013 kr\u00e6fter p\u00e5 at f\u00f8re sin mor og en af sine disciple sammen.<\/p>\n\n\n\n

Og han bruger kr\u00e6fter p\u00e5 at fort\u00e6lle en tilf\u00e6ldig forbryder, at han skal v\u00e6re med ham i Paradis.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke et juridisk regnestykke, Jesus her pr\u00f8ver at f\u00e5 til at g\u00e5 op. Nej, det er en passioneret elsker, der drevet af k\u00e6rlighed \u00f8nsker at genoprette alle brudte relationer.<\/p>\n\n\n\n

Korset bliver tegnet p\u00e5, at relationen mellem Gud og mennesker nu er genoprettet. Korset sk\u00e6rer det ud i pap, at selv ikke den handling at dr\u00e6be Gud kan forhindre Gud i at elske os.<\/p>\n\n\n\n

Korset fort\u00e6ller os, at intet menneske l\u00e6ngere er overladt til sig selv. Hverken den smerte, andre har p\u00e5f\u00f8rt os \u2013 eller den smerte og skyld, som vi selv har v\u00e6ret \u00e5rsag til \u2013 kan skille os fra Gud.<\/p>\n\n\n\n

Og korset bliver samtidig ogs\u00e5 et kald til os om at g\u00e5 ud og styrke og genoprette relationerne til de mennesker, som vi selv er sat iblandt.<\/p>\n\n\n\n

For vi skal ikke l\u00e6ngere bruge krudt p\u00e5 at retf\u00e6rdigg\u00f8re os over for Gud. Den kamp har Jesus taget for os.<\/p>\n\n\n\n

I stedet skal vi bruge vores energi p\u00e5 at bringe den k\u00e6rlighed, som korset vidner om, videre til den verden, som vi lever i.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Korsets g\u00e5de bliver vi aldrig f\u00e6rdige med at meditere over. Det rummer altid flere dybder, farver, lag og indsigter, som vi kan bruge hele livet p\u00e5 at pakke ud.<\/p>\n\n\n\n

Men samtidig med at korset rummer uendelige facetter og betydninger, begynder og slutter korsets mysterium altid med \u00e9t centralt ord, nemlig frelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det er i det ord, at alle vores forst\u00e5elser og indsigter m\u00e5 tage sit afs\u00e6t. Og det er i det ord, det hele m\u00e5 lande.<\/p>\n\n\n\n

Korset er vores st\u00e6rkeste symbol p\u00e5 frelse. P\u00e5 at vi har en Gud, der har grebet ind i vores liv og i vores verden, og som har reddet os fra undergang og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Langfredag er kulminationen p\u00e5 f\u00f8rste kapitel af frelseshistorien. Den historie, der begyndte i julen, med at Gud sendte sin s\u00f8n til vores verden. P\u00e5 korset er det fuldbragt. Jesus har nu g\u00e5et hele vejen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 s\u00f8ndag venter andet kapitel. Stoppede det ved korset, var frelsen god, men ikke virkelighedsforvandlende. S\u00e5 havde vi f\u00e5et tr\u00f8st, indlevelse og medlidenhed fra Gud, men vi var ikke blevet befriet fra selve smerten.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 s\u00f8ndag skal vi h\u00f8re forts\u00e6ttelsen \u2013 det vidunderlige p\u00e5skeevangelium om, at Jesus ikke bare kom for at lide med os, men for at overvinde selve lidelsens \u00e5rsag.<\/p>\n\n\n\n

Vi ved, at det kommer. Men i dag vil vi st\u00e5 stille ved korsets g\u00e5de og som de koptiske kristne lade vores \u00f8jne vandre fra farve til farve p\u00e5 det kors, der altid rummer mere, end vores hjerner og hjerter kan fatte.<\/p>\n\n\n\n

Amen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pr\u00e6diken til p\u00e5skedag (II) – 5. april 2026 Lige nu kan man p\u00e5 Danmarks Radio se pr\u00e6sten Poul Joachim Stender og kokken Claus Meyer vandre rundt i deres barndomsminder p\u00e5 Lolland-Falster, mens de taler om livets store og sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, kommer i snak med mennesker \u2013 og naturligvis \u2013 laver mad. Det er nogle p\u00e5 mange m\u00e5der bev\u00e6gende programmer. Vi kommer t\u00e6t p\u00e5 hovedpersonerne selv, men vi h\u00f8rer ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre livshistorier, som g\u00f8r indtryk. Og skal man her…<\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660"}],"collection":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=660"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":668,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660\/revisions\/668"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=660"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}