{"id":660,"date":"2026-04-03T08:07:49","date_gmt":"2026-04-03T06:07:49","guid":{"rendered":"https:\/\/salmetunge.dk\/?page_id=660"},"modified":"2026-05-17T08:24:08","modified_gmt":"2026-05-17T06:24:08","slug":"praedikener","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/praedikener\/","title":{"rendered":"Pr\u00e6dikener"},"content":{"rendered":"\n

Pr\u00e6diken til sjette s\u00f8ndag efter p\u00e5ske – 17. maj 2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hvad sker der, n\u00e5r den st\u00e6rke leder pludselig er v\u00e6k?<\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re den gode, arbejdsomme og m\u00e5ske endda karismatiske leder, der har stiftet partiet, virksomheden eller foreningen, og som har ledt det hele godt i en menneskealder.<\/p>\n\n\n\n

Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re den onde og uretf\u00e6rdige leder. Chefen, man ikke bryder sig om. Eller diktatoren, som har undertrykt sit folk, f\u00f8rt krige og skabt uro i verden.<\/p>\n\n\n\n

Vi gruer for, hvad der skal komme efter den gode leder. Vil det hele nu falde sammen?<\/p>\n\n\n\n

Og vi h\u00e5ber p\u00e5, at alt bliver bedre, n\u00e5r den onde eller d\u00e5rlige leder er sat p\u00e5 porten. Nu bliver det m\u00e5ske godt igen!<\/p>\n\n\n\n

Dagens evangelietekst tager fat i det her tema omkring en ny ledelsessituation. Vi m\u00f8der Jesus som disciplenes gode leder, der nu snart skal v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Teksten er en del af den b\u00f8n, som Jesus beder til sin far i himlen under det sidste m\u00e5ltid, han har med sine disciple sk\u00e6rtorsdag.<\/p>\n\n\n\n

Kirke\u00e5rsm\u00e6ssigt er vi et lidt andet sted. Nemlig i rummet mellem Kristi himmelfart og pinse.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er nu steget til himmels og har forladt sine disciple. Og ordene fra sk\u00e6rtorsdagsm\u00e5ltidet m\u00e5 de tage frem og genbes\u00f8ge i bagklogskabens lys. Hvad var det, Jesus \u00f8nskede for dem nu?<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det tidspunkt, hvor en st\u00e6rk leder \u2013 god eller d\u00e5rlig \u2013 tr\u00e6der tilbage, opst\u00e5r der ofte et magttomrum.<\/p>\n\n\n\n

Det hierarki, der f\u00f8r herskede, er nu i opl\u00f8sning. Lederaspiranter pr\u00f8ver at holde sig til og finde vej til magten. Det er ogs\u00e5 et rum, hvor der kan opst\u00e5 uro, borgerkrige og kaos. F\u00e6llesskabet kan hurtigt g\u00e5 i opl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er optaget af, at det ikke skal g\u00e5 s\u00e5dan for hans disciple. Derfor l\u00e6gger han i den b\u00f8n, vi h\u00f8rer i dag, ogs\u00e5 en vej ud, som disciplene kan g\u00e5 p\u00e5, n\u00e5r han er v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Overskriften p\u00e5 den vej er enhed.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Enhed er et stort ord. Og enhed kommer i mange forskellige udgaver.<\/p>\n\n\n\n

Den negative variant af enhed handler i virkeligheden om kontrol og ensretning. Den form for enhed kender vi ogs\u00e5 fra kirkehistorien. Folk som ikke fulgte den rette linje kunne risikere at blive k\u00e6tterd\u00f8mt, br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let, udst\u00f8dt eller blot holdt uden for indflydelse.<\/p>\n\n\n\n

Og selvom vi heldigvis ikke l\u00e6ngere br\u00e6nder folk p\u00e5 b\u00e5l, findes der stadig mere eller mindre udspekulerede m\u00e5der at sikre enhed \u2013 eller i det mindste ensartethed \u2013 ved at udgr\u00e6nse eller tie forstyrrende elementer ihjel.<\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00f8r godt sige, at det ikke er den form for enhed, som Jesus taler om i dag!<\/p>\n\n\n\n

Et andet vigtigt n\u00f8gleord i dagens tekst er nemlig k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

Enhed uden k\u00e6rlighed bliver let til kontrol og magtmisbrug. Skal der v\u00e6re tale om sund enhed, m\u00e5 der altid v\u00e6re k\u00e6rlighed til stede.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Kilden til den k\u00e6rlighedens enhed, som Jesus \u00f8nsker skal r\u00e5de blandt sine disciple, er den k\u00e6rlighed og samh\u00f8righed, der eksisterer mellem Faderen og S\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n

Det er en relation, hvor de to ikke vogter p\u00e5 hinanden og k\u00e6mper om magten. Det er en enhed, der ikke kun er tilsyneladende, fordi alle stridigheder er gemt bag et fork\u00f8let kompromis.<\/p>\n\n\n\n

Nej, den guddommelige enhed er et ubesv\u00e6ret udtryk for sand k\u00e6rlighed. Faderen og S\u00f8nnen er ikke ens, og alligevel fremst\u00e5r de som en st\u00e6rk enhed \u2013 \u00e9n sand Gud \u2013 fordi de er forbundet af k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er det vel ogs\u00e5 i de allerbedste k\u00e6rlighedsforhold eller venskaber, som vi kender til \u2013 i hvert fald n\u00e5r det g\u00e5r godt.<\/p>\n\n\n\n

Der har vi heller ikke behov for, at vi skal v\u00e6re ens \u2013 og at den anden helst skal v\u00e6re lige som mig. Vi kan v\u00e6re meget forskellige, uden at det g\u00f8r noget. Og alligevel kan vi \u2013 takket v\u00e6re k\u00e6rligheden \u2013 opleve os som \u00e9t.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Pinse er p\u00e5 vej. Det er her, Gud udgyder sin \u00e5nd over alle mennesker \u2013 for at bruge ordene fra Joels Bog, som vi h\u00f8rte tidligere i gudstjenesten.<\/p>\n\n\n\n

Den pinse\u00e5nd, som Gud vil udgyde, er netop det, som Jesus taler og beder om i dag.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke en splittelsens \u00e5nd, en magtkampenes \u00e5nd, en kontrollens \u00e5nd \u2013 men en \u00e5nd, der knytter mennesker sammen i k\u00e6rlighed og enhed.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Hvor langt g\u00e5r s\u00e5 den enhed, som Jesus \u00f8nsker for os?<\/p>\n\n\n\n

I dag taler Jesus prim\u00e6rt om enheden i discipelflokken \u2013 b\u00e5de den f\u00f8rste lille \u2013 og den store universelle, som vi har f\u00e5et lov at blive en del af.<\/p>\n\n\n\n

I det kristne f\u00e6llesskab skal man kunne m\u00e6rke den k\u00e6rlige enhed. Her skal vi se hinanden. Tage os af hinanden. Og hj\u00e6lpe hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Ikke som en sekt, der kun har blik for sine egne. Men som et konkret og inviterende vidnesbyrd for alle andre om, hvad Guds k\u00e6rlighed er for en st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er der heller ikke noget mere deprimerende end at l\u00e6se i avisen om splittelser og sk\u00e6nderier kristne imellem.<\/p>\n\n\n\n

Eller at h\u00f8re historier om mennesker, der begyndte at g\u00e5 i kirke, men hurtigt opgav igen, fordi ingen hilste p\u00e5 dem eller talte med dem, eller fordi de ikke kunne f\u00e5 lov at v\u00e6re dem, de nu engang var.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan skal man kunne tro p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed, hvis ikke man oplever den, n\u00e5r man g\u00e5r i kirke?<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Mens Bente og jeg var studerende, tog vi p\u00e5 et halvt \u00e5rs studieophold i Egypten. Lang historie kort \u2013 vi stod pludselig uden bolig og var \u00e6rlig talt lidt i vildrede. For hvordan finder man lige en lejlighed p\u00e5 det egyptiske boligmarked?<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag formiddag var vi for f\u00f8rste gang taget til gudstjeneste i den anglikanske kirke, og vi betroede os til pr\u00e6sten og fortalte ham om vores problemer.<\/p>\n\n\n\n

Uden t\u00f8ven sagde han til os: \u201dFlyt ind hos mig! Jeg har en stor pr\u00e6steg\u00e5rd lige ned til havet. Der er god plads til jer.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi flyttede ind samme eftermiddag og blev der i flere m\u00e5neder. Og oplevelsen st\u00e5r stadig for mig som et af de fineste eksempler p\u00e5 kristen broder- og s\u00f8sterk\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke sikkert, vi form\u00e5r at g\u00f8re det samme. Men mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re en stor forskel. Derfor m\u00e5 vi til stadighed \u00f8ve os i at se hinanden og \u00e5bne vores hjerter for hinanden.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Men jeg tror ogs\u00e5, at enhedstanken g\u00e5r videre end det.<\/p>\n\n\n\n

I et skabelsesperspektiv er det ikke kun de kristnes f\u00e6llesskab, men hele skaberv\u00e6rkets forbundethed, der udspringer af samh\u00f8righeden mellem Faderen og S\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det ikke kun kristne \u2013 men alle mennesker \u2013 vi m\u00e5 s\u00f8ge enhed med. For vi er alle medskabninger, der har den samme himmelske far.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Den anden dag l\u00e6ste jeg en hjertesk\u00e6rende beretning.<\/p>\n\n\n\n

En af mine muslimske Facebook-venner var sammen med sin seks\u00e5rige datter g\u00e5et ud til deres bil p\u00e5 parkeringspladsen. P\u00e5 forruden havde nogen placeret et skilt med teksten: \u201dSkrid perker!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Datteren spurgte, hvad der stod p\u00e5 skiltet, og faderen var n\u00f8dt til at lyve \u2013 som han selv formulerede det i sit opslag. For han kunne ikke b\u00e6re at fort\u00e6lle sin datter om det had, som sedlen var udtryk for.
S\u00e5dan en oplevelse kalder p\u00e5 en solidaritet, der g\u00e5r ud over religi\u00f8se skel. Et medmenneske, en medskabning, skal ikke uds\u00e6ttes for den slags.<\/p>\n\n\n\n

Guds \u00e5nd \u2013 enhedens og k\u00e6rlighedens \u00e5nd \u2013 er ikke ligeglad med, at andre kr\u00e6nkes og behandles uretf\u00e6rdigt. Den kalder os til at vise medf\u00f8lelse, r\u00e6kke ud og handle.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Cirklen kan udvides endnu engang. For enheden og solidariteten stopper ikke ved vores medkristne og ved vores medmennesker.<\/p>\n\n\n\n

Vi er ogs\u00e5 kaldet til at leve i k\u00e6rlig enhed med resten af skaberv\u00e6rket. Guds \u00e5nd \u00f8nsker ogs\u00e5 at \u00e5bne vores \u00f8jne og sind for vores forbundethed med naturen, med dyrene og planterne omkring os.<\/p>\n\n\n\n

Heller ikke naturen skal vi dominere, kontrollere, ensrette og udpine \u2013 men v\u00e6rne om, give plads og leve i harmoni med.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi h\u00f8rer om den universelle enhed og k\u00e6rlighed, som Jesus kalder os til at leve i, kan vi reagere p\u00e5 forskellig vis.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan blive forpustede og give op, fordi budskabet virker s\u00e5 stort og omfattende, at vi kan have sv\u00e6rt ved at se, hvordan vi skal leve op til det.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at indsn\u00e6vre eller reducere budskabet til noget, der er mere realistisk for os: Det g\u00e6lder nok kun mine n\u00e6rmeste.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske har vi brug for at begynde et andet sted \u2013 m\u00e5ske har vi brug for at erkende, at vi faktisk kommer til kort \u2013 og i stedet for at give op eller g\u00f8re budskabet mindre, s\u00e5 vende os i b\u00f8n til den Gud, der er kilden til al enhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

Om lidt skal vi fejre nadver. Her beder vi \u2013 inspireret af dagens evangelietekst:<\/p>\n\n\n\n

\u201dGiv os at vokse i k\u00e6rligheden, for at vi med alle dine troende m\u00e5 blive \u00e9t i dig, ligesom du er \u00e9t med Faderen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er i virkeligheden den b\u00f8n, der er svaret p\u00e5 det kald, som vi m\u00f8der i dag.<\/p>\n\n\n\n

Skal vi leve i k\u00e6rlighed og i enhed, er vi n\u00f8dt til dagligt at s\u00f8ge hen til k\u00e6rlighedens og enhedens kilde.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvem kan skille os fra Kristi k\u00e6rlighed?\u201d<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan sp\u00f8rger Paulus retorisk i dagens episteltekst. Svaret er: Ingen.<\/p>\n\n\n\n

Vi er knyttet til Kristus i et b\u00e5nd af k\u00e6rlighed, der ikke kan brydes. Den k\u00e6rlighed m\u00e5 vi leve vores liv i \u2013 og den k\u00e6rlighed er vi nu kaldet til at synligg\u00f8re i verden.<\/p>\n\n\n\n

Amen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pr\u00e6diken til Kristi Himmelfart – 14. maj 2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kristi Himmelfartsdag er ikke en s\u00e6rlig folkelig helligdag.<\/p>\n\n\n\n

Skulle<\/em> der engang komme en ny regering \u2013skulle den f\u00e5 lyst til at afskaffe endnu en kristen helligdag \u2013 og skulle<\/em> valget falde p\u00e5 Kristi Himmelfart \u2013 s\u00e5 ville der ikke engang v\u00e6re de varme hveder til at holde mindet om helligdagen i live.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg har l\u00e6st mig til, at der tidligere har<\/em> v\u00e6ret folkelige skikke knyttet til Kristi Himmelfart.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n tradition gik ud p\u00e5, at man derhjemme hejste en kristusfigur op gennem loftet \u2013 og n\u00e5r den var forsvundet deroppe, kom der pludselig en kurv den anden vej ned igen \u2013 fyldt med kager og s\u00f8de sager.<\/p>\n\n\n\n

Om det er muligt at genindf\u00f8re s\u00e5dan en skik, ved jeg ikke. Men det er jo ikke helt ut\u00e6nkeligt, n\u00e5r den nu involverer noget godt til maven.<\/p>\n\n\n\n

I al sin enkelthed siger skikken i hvert fald meget godt og p\u00e6dagogisk, hvad det er, vi er samlet om i dag, n\u00e5r vi fejrer Kristi Himmelfart.<\/p>\n\n\n\n

Helligdagen handler om at vente p\u00e5, at et pludseligt frav\u00e6r skal blive fyldt af et nyt n\u00e6rv\u00e6r og nye velsignelser.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Kirke\u00e5rsm\u00e6ssigt befinder vi os stadig i efterd\u00f8nningerne efter p\u00e5sken.<\/p>\n\n\n\n

Disciplene er kommet sig over overraskelsen og chokket \u2013 at Jesus, der var d\u00f8d, kunne blive levende igen.<\/p>\n\n\n\n

Og de er begyndt at t\u00e6nke, at det s\u00e5 m\u00e5ske er nu, at det nye Guds rige skal bryde igennem for alvor. At det er nu, Jesus vil s\u00e6tte sig p\u00e5 tronen og bringe orden i alt.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 rammer et nyt chok dem.<\/p>\n\n\n\n

Jesus bliver pludselig taget fra dem. Han farer til himmels. Og tilbage st\u00e5r de. Glade, l\u00e6ser vi, men nok ogs\u00e5 lidt chokerede og m\u00e5ske en smule skuffede.<\/p>\n\n\n\n

Var det virkelig det? Hvilket antiklimaks!<\/p>\n\n\n\n

Disciplene kender endnu ikke hele historien. De ved ikke det, som vi<\/em> ved, at pinse er lige om hj\u00f8rnet, og at Jesus godt nok er faret til himmels, men at han vil komme tilbage igen p\u00e5 en ny m\u00e5de \u2013 som Hellig\u00e5nden \u2013 som en ny universel kraft, et nyt n\u00e6rv\u00e6r.

Lige nu st\u00e5r disciplene bare med en tomhed, en undren og en smerte over, at deres ven og mester nu igen er taget fra dem.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste af de to himmelfartsberetninger, vi har h\u00f8rt i dag, siger englen lidt kontant til disciplene:

\u201dHvorfor st\u00e5r I og ser op mod himlen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er vel indlysende for de fleste. Men englene vurderer alligevel, at disciplene nu har brug et skub for at komme videre i historien. Englene vil have dem til at bev\u00e6ge sig.<\/p>\n\n\n\n

De skal ikke st\u00e5 og stirre \u2013 for lige om lidt skal de ud at fort\u00e6lle om alt det, som de er blevet betroet gennem deres vandring med Jesus.<\/p>\n\n\n\n

Det kan vel ogs\u00e5 v\u00e6re en fare for os:<\/p>\n\n\n\n

At vi bliver s\u00e5 optagede af at stirre op mod himlen, at vi bliver verdensfjerne og glemmer, at vi er her p\u00e5 jorden af en grund.<\/p>\n\n\n\n

Og at vi ikke bare er her for at pleje et guldmedlemskab af Klub Kristen \u2013 men at vi har en mission, en opgave, at udf\u00f8re i verden.<\/p>\n\n\n\n

Men der er<\/em> ogs\u00e5 en anden fare, som jeg egentlig tror er st\u00f8rre i vores tid:<\/p>\n\n\n\n

Nemlig at vi slet ikke giver os tid til at kigge op. At vi bare skynder os at fare afsted. Uden at vente og uden at bede.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi kommer til pinse, begynder kirkens mission. Det er der, disciplene forlader deres trygge hovedkvarter og g\u00e5r ud i Jerusalems gader for at forkynde om Jesus p\u00e5 alverdens tungem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 langt er vi ikke kommet i dag til Kristi Himmelfart.<\/p>\n\n\n\n

I dag skal vi ikke tage pinsepligterne p\u00e5 forskud. I dag m\u00e5 vi gerne t\u00e6nke, at det nok g\u00e5r an at v\u00e6re lidt i venteposition, f\u00f8r vi skal i aktion med det ene eller det andet.<\/p>\n\n\n\n

Disciplenes ventetid skal bruges i Jerusalem, i templet, i b\u00f8n og lovprisning. De skal ikke fare ud p\u00e5 gader og str\u00e6der endnu \u2013 de skal f\u00f8rst vente og v\u00e6re inaktive, f\u00f8r de skal ud og v\u00e6re aktive.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har det seneste \u00e5rs tid l\u00e6rt vestjyder at kende som et handlende folk. Man er vant til at tr\u00e6de i arbejdst\u00f8jet for sogn og lokalsamfund. Man venter ikke p\u00e5, at nogen kommer og l\u00f8ser problemerne for en.<\/p>\n\n\n\n

Det er der rigtig meget godt i!<\/p>\n\n\n\n

Utrolig meget bliver udrettet med den indstilling. Og andre landsdele kunne helt sikkert lade sig inspirere. Men i dag bliver vi alle sammen \u2013 vestjyde eller ej \u2013 opmuntret til ogs\u00e5<\/em> at huske at st\u00e5 stille og vente.<\/p>\n\n\n\n

I stedet for altid selv m\u00e5lrettet at g\u00e5 i gang med at fylde vores kurve med de velsignelser, som vi selv finder relevante, og som vi selv kan producere, m\u00e5 vi gerne stoppe op, vente lidt og lade os overraske af, hvad Gud har t\u00e6nkt sig at fire ned til os fra sit himmelloft.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Jeg spurgte engang en ortodoks kristen rum\u00e6ner, hvordan han ville beskrive forskellen mellem sin<\/em> kirke og vores.<\/p>\n\n\n\n

Han t\u00e6nkte sig om et \u00f8jeblik og sagde s\u00e5:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen st\u00f8rste forskel er nok, at I t\u00e6nker, f\u00f8r I beder. Vi beder, f\u00f8r vi t\u00e6nker.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det kan der m\u00e5ske v\u00e6re noget om!<\/p>\n\n\n\n

I vores gennemrationelle og effektive samfund har vi ikke meget tid til at st\u00e5 stille og kigge op efter svarene.<\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke meget tid til at folde h\u00e6nderne og bede og vente. Alting skal g\u00e5 hurtigt, og der skal helst ikke v\u00e6re spildtid. Vi vil hellere t\u00e6nke os til svarene og handle derefter end at l\u00e6gge sp\u00f8rgsm\u00e5lene i h\u00e6nderne p\u00e5 en guddommelig magt.<\/p>\n\n\n\n

Disciplene kunne ikke regne ud, at Jesus ville komme tilbage til dem med pinseild. Og de kunne da slet ikke forestille sig, hvordan det ville komme til at forvandle deres liv for altid.<\/p>\n\n\n\n

Og det er netop s\u00e5dan, det ogs\u00e5 er, n\u00e5r vi kigger op og beder Gud om at fylde vores kurve.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan ikke regne ud, hvad der vil blive lagt i dem. Det er uforudsigeligt og uden for vores kontrol. Vi kan m\u00e5ske endda t\u00e6nke: hvad nytter det \u2013 for vi ved pr\u00e6cist, hvad vi har brug for og har kalkuleret, at det kan Gud alligevel ikke give os.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske er det lige netop det, som vi har godt af i vores gennemkontrollerede og handlingsm\u00e6ttede samfund: at \u00e5bne vores sind og h\u00e6nder, slippe kontrollen, lade os overraske \u2013 og lade Gud fylde vores kurve med det, som han<\/em> \u00f8nsker at give os.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke st\u00e5et med disciplene og kigget op mod himlen og set Jesus forsvinde i skyerne. Men vi kender alle til at opleve frav\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n

Mennesker, der er forsvundet ud af vores liv af den ene eller anden grund, og som vi har sv\u00e6rt ved at forestille os et liv uden.<\/p>\n\n\n\n

Kr\u00e6fter, der er forsvundet fra os p\u00e5 grund af alder, sygdom eller andre omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n

Eller tro og h\u00e5b, der er gledet os af h\u00e6nde p\u00e5 grund af ting, vi har oplevet eller skuffelser, som vi er rendt ind i.<\/p>\n\n\n\n

Dagens evangelium til os, der har oplevet frav\u00e6r er, at det g\u00e5r an at blive lidt i ventetiden.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r an at se op. Det g\u00e5r an at bede uden at kende svarene. Det g\u00e5r an at st\u00e5 stille for at se, hvad Gud vil m\u00f8de os med.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er steget op. Jesus har forladt et sted p\u00e5 jorden for at kunne v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende alle steder.<\/p>\n\n\n\n

Hvad det n\u00e6rv\u00e6r betyder, finder vi f\u00f8rst ud af, hvis vi giver os selv lov til at vente og bede \u2013 og se op \u2013 lidt endnu.<\/p>\n\n\n\n

Amen<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pr\u00e6diken til anden s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (II) – 19. april 2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En amerikaner, en inder, en etiopier og en vestjysk turist g\u00e5r ind i en kirke \u2026<\/p>\n\n\n\n

Det kunne lyde som indledningen til en d\u00e5rlig vittighed, men det er faktisk begyndelsen p\u00e5 en oplevelse, som jeg havde i sidste uge.<\/p>\n\n\n\n

Oven p\u00e5 p\u00e5sken havde min kone og jeg en uges ferie. Og vi var opsatte p\u00e5 at finde et sted med sol og varme \u2013 s\u00e5 vi drog sydp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Helt til Svendborg!<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af ugen faldt mine \u00f8jne p\u00e5 en annonce for en meditationsandagt i en af byens kirker, og jeg valgte at m\u00f8de op.<\/p>\n\n\n\n

Fem personer \u2013 med hele fire forskellige etniske baggrunde \u2013 havde taget invitationen til sig. Og nu sad vi der i kirken for sammen at lytte til Guds stemme.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Solen skinnede den dag i Svendborg. Det var m\u00e5ske en af grundene til, at vi var s\u00e5 lille en flok.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ngslen efter at h\u00f8re Guds stemme tror jeg i hvert fald bor i mange af os moderne mennesker, uanset om vi kan finde p\u00e5 at bev\u00e6ge os i kirke eller ej.<\/p>\n\n\n\n

Verden har mange stemmer, og vi bliver hver eneste dag konfronteret med dem fra mange forskellige sider.<\/p>\n\n\n\n

De taler i munden p\u00e5 hinanden om krig, magt, verdensorden, \u00f8konomi, klima, politik, sundhed og meget, meget mere.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 dagligt overveje, hvilke stemmer vi b\u00f8r lytte til, og hvilke stemmer vi g\u00f8r klogt i at vende det d\u00f8ve \u00f8re til eller m\u00e5ske ligefrem aktivt modsige.<\/p>\n\n\n\n

Og som et troende eller s\u00f8gende menneske kan vi ogs\u00e5 sp\u00f8rge os selv:<\/p>\n\n\n\n

Er der en Guds stemme midt i det hele \u2013 en stemme, der kan lede os trygt og godt gennem vores tilv\u00e6relse?<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Andagten i Svendborg viste sig at have et ganske enkelt format: En kort b\u00f8n. Tyve minutters stilhed. Og til sidst igen en kort b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

Der var ingen pr\u00e6diken. Ingen store ord. Ingen st\u00e6rke og overbevisende stemmer.<\/p>\n\n\n\n

Men det paradoksale er, at det nogle gange er i stilheden, at man h\u00f8rer Guds stemme allertydeligst.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man har skruet ned for alle input, al ydre larm, al aktivitet \u2013 ja, s\u00e5 er det som om, at tilv\u00e6relsens allerdybeste stemme kan tr\u00e6de klarere frem.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er stilheden et godt sted at starte, hvis vi gerne vil h\u00f8re Guds stemme. Om det s\u00e5 er her i kirken. Ude i naturen. Eller hjemme i stolen.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Det at h\u00f8re Guds stemme er ogs\u00e5 omdrejningspunktet for dagens evangelietekst.<\/p>\n\n\n\n

Jesus g\u00e5r rundt p\u00e5 tempelpladsen i Jerusalem. Der er en truende stemning. Det er vinterkoldt, og vi h\u00f8rer, at der bliver sl\u00e5et ring omkring ham.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let, der tr\u00e6nger sig p\u00e5 for hans samtalepartnere, er dette:<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi h\u00f8rer din stemme, er det s\u00e5 Gud, der taler \u2013 eller er det en d\u00e6mon? Hvad kan vi i grunden regne med?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi kender m\u00e5ske r\u00e5dvildheden fra os selv eller fra mennesker omkring os. De stemmer, vi h\u00f8rer s\u00e5 mange af \u2013 hvor kommer de fra?<\/p>\n\n\n\n

Er det stemmer, der vil os det godt eller stemmer, der vil skade os? Hvordan kender vi \u201dden gode stemme\u201d blandt alle de andre?<\/p>\n\n\n\n

I dag peger Jesus p\u00e5 to kriterier, som vi kan bed\u00f8mme ham p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste er hans handlinger<\/em> \u2013 hvad han har gjort. Er han bare en imponerende stemme, eller har han noget at have sine store ord i?<\/p>\n\n\n\n

Vi skal ikke bladre langt tilbage i Bibelen for at blive mindet om Jesu handlinger: Vi m\u00f8der ham som den, der bespiser de sultne, helbreder de syge og ser de marginaliserede.<\/p>\n\n\n\n

Og vi skal ikke mere end to s\u00f8ndage tilbage i kirke\u00e5ret for at blive mindet om Jesu ultimative handling: I p\u00e5sken m\u00f8der vi Jesus som den, der g\u00e5r i d\u00f8den for os for at bryde d\u00f8dens magt.<\/p>\n\n\n\n

Handlinger siger noget om et menneske. Og de siger noget om Gud.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er ikke bare den Gud, der er p\u00e5 hyggelig skovtur med sine f\u00e5r i de gr\u00f8nne enge og ved det stille vand, som vi l\u00e6ste om i Salme 23.<\/p>\n\n\n\n

Nej, Jesus er den Gud, der med en hyrdes frygtl\u00f8shed k\u00e6mper for os mod ulve og andre fjender. Med livet som indsats.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5dan, vi ogs\u00e5 m\u00e5 bed\u00f8mme verdens stemmer. Er det bare store ord, som pr\u00f8ver at imponere os med veltalenhed \u2013 eller bunder ordene i en synlig handlende k\u00e6rlighed?<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Det andet kriterie, som Jesus peger p\u00e5, handler om stedet, han leder sine f\u00e5r hen:<\/p>\n\n\n\n

Jesus siger, at han leder dem til evigt liv. De skal aldrig g\u00e5 fortabt. Ingen skal rive dem ud af min h\u00e5nd!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Guds stemme leder ikke til fortabelse og d\u00f8d. Guds stemme leder til liv, tryghed og fred.<\/p>\n\n\n\n

Det er vel at m\u00e6rke ikke et l\u00f8fte om en problemfri tilv\u00e6relse, men et l\u00f8fte om, at vi hos Gud kan finde det, der vil b\u00e6re os igennem tilv\u00e6relsens mange omskiftelige forhold. Igennem d\u00f8d og til liv.<\/p>\n\n\n\n

Igen er det et kriterie, som vi ogs\u00e5 kan have i baghovedet, n\u00e5r vi lytter til verdens mange stemmer.<\/p>\n\n\n\n

Hvor leder de os hen? Leder de os mod liv, fred og tryghed? Eller leder de mod splid, splittelse og d\u00f8d?<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Men kan vi blive endnu mere konkret?<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan vi lytte til Guds stemme i dag, n\u00e5r vi ikke har mulighed for at omringe Jesus og g\u00e5 ham p\u00e5 klingen i Salomos S\u00f8jlegang?<\/p>\n\n\n\n

Det sad jeg ogs\u00e5 og funderede over den dag i kirkens stilhed i Svendborg.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt \u00e5bnede jeg \u00f8jnene og kiggede op. Vi sad helt oppe i kirkens kor lige foran d\u00f8befonten.<\/p>\n\n\n\n

Og da jeg s\u00e5 op, blev jeg mindet om de mange steder, vi har i kirkerummet, hvor Guds stemme taler til os generation efter generation.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne se d\u00f8befonten, hvor Guds allerst\u00f8rste ord bliver sagt: Du er mit barn! Jeg er med dig alle dage! Du tilh\u00f8rer mig! Mit rige er dit!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne se kn\u00e6faldet, hvor vi s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag f\u00e5r lov at h\u00f8re Guds stemme sige til os, at vi er tilgivet.<\/p>\n\n\n\n

Og p\u00e5 kirkens altertavle kunne jeg l\u00e6se p\u00e5skens evangelium \u2013 at graven er tom \u2013 Jesus er opst\u00e5et fra de d\u00f8de og lever.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg kiggede til siden, kunne jeg se mine medmennesker og medkristne sidde ved siden af mig. Jeg vidste ikke, hvem de var, men jeg blev mindet om, at Guds stemme ogs\u00e5 lyder til mig igennem dem.<\/p>\n\n\n\n

Mere kompliceret beh\u00f8ver det m\u00e5ske ikke v\u00e6re. Der er mennesker, der h\u00f8rer Guds stemme p\u00e5 helt s\u00e6rlige m\u00e5der. Det m\u00e5 v\u00e6re ganske fantastisk.<\/p>\n\n\n\n

Men vi, der ikke har s\u00e5 direkte en kommunikationskanal til Gud, m\u00e5 gl\u00e6de os over alle de steder, hvor Guds stemme alligevel lyder st\u00e6rkt til os.<\/p>\n\n\n\n

I d\u00e5ben, i nadveren, i Bibelens ord, i f\u00e6llesskabet \u2013 blot for at n\u00e6vne nogle af de mest \u00e5benlyse.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Efter en halv time i kirkens stille rum bev\u00e6gede jeg mig atter ud i Svendborgs gader.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vej ud fik jeg en sidste opmuntring, som jeg ogs\u00e5 vil dele som det sidste med jer i dag.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 v\u00e6ggen hang der en tr\u00e6skulptur af kirkekunstneren Niels Helledie. Den forestiller en hyrde, der b\u00e6rer et lam. Jeg har sat et billede af den ind i sangarket, s\u00e5 I kan se den.<\/p>\n\n\n\n

Kigger man efter, vil man se, at det ikke er en helt almindelig hyrde.<\/p>\n\n\n\n

For hyrden har horn. Det er ikke bare en hyrde, der er p\u00e5 arbejde og f\u00e5r sin l\u00f8n for at passe p\u00e5 f\u00e5rene, indtil de en dag skal blive til uld og aftensmad.<\/p>\n\n\n\n

Nej, det er en hyrde, der ogs\u00e5 er v\u00e6dder \u2013 der ogs\u00e5 er far til f\u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n

Og l\u00e6gger man m\u00e6rke til hyrdens h\u00e6nder, vil man se, at der er s\u00e5rm\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Igen: Det er ikke bare en l\u00f8nmodtager p\u00e5 arbejde. Det er Jesus Kristus, der g\u00e5r i d\u00f8den for sine f\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Kristus er hyrden, der leder med en fars og en brors k\u00e6rlighed. Han leder os ikke mod slagtning, men mod tryghed og fred.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

En amerikaner, en inder, en etiopier og en vestjysk turist gik ind i en kirke \u2026<\/p>\n\n\n\n

Og i dag er det os, der er g\u00e5et ind i en kirke. Med de forskelligheder vi har. Og sammen pr\u00f8ver vi p\u00e5 at lytte til Guds stemme.<\/p>\n\n\n\n

En stemme, der nogle gange tr\u00e6der tydeligst frem, n\u00e5r vi er stille.<\/p>\n\n\n\n

En stemme, vi kan kende p\u00e5 den handling, den repr\u00e6senterer.<\/p>\n\n\n\n

En stemme, vi kan bed\u00f8mme p\u00e5, hvor den pr\u00f8ver at lede os hen.<\/p>\n\n\n\n

Og en stemme, der ikke tilh\u00f8rer en beregnende l\u00f8nmodtager, men en k\u00e6rlig far.<\/p>\n\n\n\n

Amen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pr\u00e6diken til p\u00e5skedag (II) – 5. april 2026<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lige nu kan man p\u00e5 Danmarks Radio se pr\u00e6sten Poul Joachim Stender og kokken Claus Meyer vandre rundt i deres barndomsminder p\u00e5 Lolland-Falster, mens de taler om livets store og sm\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, kommer i snak med mennesker \u2013 og naturligvis \u2013 laver mad.<\/p>\n\n\n\n

Det er nogle p\u00e5 mange m\u00e5der bev\u00e6gende programmer. Vi kommer t\u00e6t p\u00e5 hovedpersonerne selv, men vi h\u00f8rer ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre livshistorier, som g\u00f8r indtryk.<\/p>\n\n\n\n

Og skal man her p\u00e5skedag s\u00e6tte \u00e9n overskrift p\u00e5 de historier, som vi m\u00f8der i programmerne, kunne det v\u00e6re:

Opstandelse!<\/p>\n\n\n\n

Claus Meyer fort\u00e6ller om sit eget k\u00e6rlighedsl\u00f8se barndomshjem, hvor luften er tyk af bebrejdelser og irettes\u00e6ttelser. Men takket v\u00e6re en k\u00e6rlig bedstemor og et godt f\u00e6llesskab i idr\u00e6tsklubben form\u00e5r han at rejse sig og finde en vej i livet.<\/p>\n\n\n\n

Vi f\u00f8lger ogs\u00e5 Poul Joachim Stender og Claus Meyer ind p\u00e5 en bodega i Nyk\u00f8bing Falster, hvor de f\u00e5r sig en snak med nogle af stamg\u00e6sterne.<\/p>\n\n\n\n

Selvom alt ikke er endt lige godt for dem, der sidder p\u00e5 bodegaen, s\u00e5 er det tydeligt at m\u00e6rke, at de her har fundet ind i et omsorgsfuldt f\u00e6llesskab. Bodegaejeren steger frikadeller til dem og bes\u00f8ger hver uge de afd\u00f8de stamg\u00e6sters grave. Og bodegaen er altid fuld af blomster, som g\u00e6sterne er kommet med for at udtrykke deres taknemmelighed over den omsorg og det f\u00e6llesskab, som de har f\u00e5et lov at opleve her.<\/p>\n\n\n\n

Et lidt andet f\u00e6llesskab finder pr\u00e6sten og kokken i pilgrimsklubben, der hver uge g\u00e5r en tur sammen. T\u00e5rerne st\u00e5r ud af \u00f8jnene p\u00e5 pilgrimsvandrerne, n\u00e5r de fort\u00e6ller om de livskriser og sygdomsforl\u00f8b, de hver is\u00e6r har v\u00e6ret igennem \u2013 men det er ogs\u00e5 gl\u00e6dest\u00e5rer over at have denne gruppe mennesker at l\u00e6ne sig op ad og vandre sammen med \u2013 gennem det hele.<\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00e6nker, at det blandt andet er s\u00e5dan, at opstandelse kan se ud midt i et menneskeliv \u2013 og midt i den verden, som vi er sat i.<\/p>\n\n\n\n

Det er bev\u00e6gelsen fra langfredag til p\u00e5skedag. Fra d\u00f8d til liv. Fra smerte til gl\u00e6de. Fra modl\u00f8shed til h\u00e5b. Fra ensomhed til f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Og det er ikke bare p\u00e5 tv, at den slags sker \u2013 vi kender det heldigvis ogs\u00e5 fra vores egne liv.<\/p>\n\n\n\n

Vi har alle oplevet at sidde med frygt og b\u00e6ven p\u00e5 egne eller p\u00e5 vores n\u00e6rmestes vegne. Vi har oplevet at sidde fast steder, hvor der bare ikke var nemme svar eller enkle l\u00f8sninger, og hvor det hele s\u00e5 mere eller mindre h\u00e5bl\u00f8st ud.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 pludselig \u2013 som en uventet gave fra oven: nye begyndelser, nye veje \u2013 opstandelse!<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske ikke s\u00e5 dramatisk som den opstandelsesscene, vi l\u00e6ser om i dag. Sj\u00e6ldent er der engle, der viser sig og taler til os. Eller jordsk\u00e6lv og lynild. Eller store sten, der bliver rullet fra grave.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 alligevel kan det n\u00e6sten v\u00e6re, som om en engel har aflagt os bes\u00f8g, og som om en sten bliver rullet fra \u2013 m\u00e5ske ikke fra vores grav, men s\u00e5 fra vores hjerte. S\u00e5 st\u00e6rkt kan det opleves, n\u00e5r opstandelsen indfinder sig i vores liv.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske kender vi ogs\u00e5 til at sidde fast i langfredags m\u00f8rke og spekulere p\u00e5, om der overhovedet kommer en p\u00e5skedag. Om det kun er de andre, som englene afl\u00e6gger bes\u00f8g. Og om jeg<\/em> er d\u00f8mt til at b\u00e6re rundt p\u00e5 mine sten resten af livet.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Der er nok en fare for, at vi enten kommer til at sige for lidt eller for meget om opstandelse s\u00e5dan en p\u00e5skemorgen.<\/p>\n\n\n\n

Folkekirkens officielle hjemmeside folkekirken.dk fik for et par \u00e5r siden kritik for at indrykke en stor helsides p\u00e5skeannonce i landets aviser, hvor Jesu opstandelse ikke blev omtalt direkte \u2013 men hvor der i stedet mere poetisk stod, at p\u00e5ske er \u201dat livet altid l\u00f8ber i forvejen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mange f\u00f8lte, at det var for lidt. For kan man tale om p\u00e5ske uden klart at tale om Jesu opstandelse?<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5r har folkekirken.dk delt en video, hvor p\u00e5ske sammenlignes med en vinterg\u00e6k, der bryder frem af isen. Her forklares p\u00e5ske som \u201dh\u00e5b og k\u00e6rlighed, der aldrig giver op.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Igen er der nogle, der mener, at det bliver for lidt. For hvor er Jesus henne i den fort\u00e6lling om p\u00e5sken?<\/p>\n\n\n\n

Samtidig med at man nok kan komme til at sige for lidt om p\u00e5sken eller g\u00f8re fort\u00e6llingen om opstandelse for flad \u2013 s\u00e5 er der ogs\u00e5 en risiko for, at vi falder i den anden gr\u00f8ft.<\/p>\n\n\n\n

At vi bruger s\u00e5 store ord, at vi n\u00e6sten ikke kan se os selv i dem. Og at \u201dopstandelse\u201d ender med at blive et flot teologisk begreb, som vi bare ikke rigtig kan relatere til. M\u00e5ske i bedste fald er det noget, vi t\u00f8r h\u00e5be p\u00e5, vil indtr\u00e6ffe engang efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er selv af den opfattelse, at vi skal have det hele med \u2013 begge aspekter \u2013 n\u00e5r vi taler om opstandelse.<\/p>\n\n\n\n

Jeg begyndte selv i det n\u00e6re. I menneskelivet. I sk\u00e6bnerne p\u00e5 Lolland-Falster.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg tror, at det er opstandelsesglimt, hver gang nogen, vi havde opgivet, rejser sig igen. Hver gang et h\u00e5b, der var d\u00f8dt, v\u00e6kkes til live igen. Hver gang brudte mennesker l\u00f8ftes af et omsorgsfuldt f\u00e6llesskab. Hver gang en sten bliver rullet fra et menneskes hjerte.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det p\u00e5skemorgens opstandelseskr\u00e6fter, der r\u00f8rer p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n

Og samtidig tror jeg p\u00e5, at der er langt mere at sige end det. Og det skal vi is\u00e6r huske at forkynde for dem, der lige nu allermest m\u00e6rker langfredagsm\u00f8rket, og som inderligt l\u00e6nges efter p\u00e5skemorgen.<\/p>\n\n\n\n

At Kristus er opstanden, er ikke bare en erfaring, vi glimtvis kan have \u2013 eller ikke have \u2013 i vores menneskeliv her og nu. Det er en historisk kendsgerning, der en dag ogs\u00e5 skal blive en livshistorisk kendsgerning for os.<\/p>\n\n\n\n

Alle de sk\u00e6bner og situationer, der ikke bliver vendt. Alle de krige, der ikke bliver vundet. Alle de historier, der ender i m\u00f8rket. Alle de sygdomme, der ikke bliver helbredt. Alle de liv, der f\u00f8r eller siden slutter i graven.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 for dem \u2013 ogs\u00e5 for os \u2013 g\u00e6lder det, at Kristus er opstanden \u2013 og at vi<\/em> en dag skal opst\u00e5, som han opstod.<\/p>\n\n\n\n

Vi har brug for at h\u00f8re det fulde opstandelsesbudskab i dag. B\u00e5de det lille og livsn\u00e6re, der giver h\u00e5b om, at situationer kan vende til det bedre, og at der kan opst\u00e5 gl\u00e6de der, hvor der lige nu er sorg og smerte.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 det store opstandelsesbudskab om, at alt \u2013 ja, vitterligt alt \u2013 skal blive godt igen en dag, fordi Kristus er<\/em> opstanden og \u00e9n gang for alle har besejret d\u00f8dens magter.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Det er med det fulde og hele opstandelsesbudskab, vi m\u00e5 g\u00e5 fra kirke i dag.<\/p>\n\n\n\n

Kvinderne bliver sendt afsted fra Jesu tomme grav for at dele budskabet med andre. Og vi h\u00f8rer, at de l\u00f8ber afsted med frygt og stor gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Med frygt<\/em>, fordi de trods alt stadig er mennesker og lever i en verden, der er utilregnelig. Jesu opstandelse har ikke \u00e6ndret p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

Men frygten ledsages nu af stor gl\u00e6de<\/em>. For de har m\u00f8dt et budskab, der er st\u00f8rre end deres frygt. De har set noget, som de nu altid kan gribe til og l\u00e6ne sig op ad, n\u00e5r frygten truer med at bes\u00e6tte dem.<\/p>\n\n\n\n

Og det er ogs\u00e5 s\u00e5dan, at vi m\u00e5 bev\u00e6ge os videre fra p\u00e5skedag og ud i vores liv. Og ud til de mennesker, som vi skal dele opstandelsesbudskabet med.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan ikke undg\u00e5 at have en vis portion frygt med os. For vi ved, at der er meget, der kan g\u00e5 galt. Meget, der kan g\u00f8re ondt. Meget, der kan ende skidt.<\/p>\n\n\n\n

Men p\u00e5skemorgen udruster ogs\u00e5 os med stor gl\u00e6de<\/em>, som skal hj\u00e6lpe os til at holde ud, n\u00e5r frygten truer med at knuse vores tro og livsmod.<\/p>\n\n\n\n

For p\u00e5skemorgen fort\u00e6ller os, at det i sidste ende ikke er frygten, der skal vinde, men gl\u00e6den. Ikke ondskaben, men k\u00e6rligheden. Ikke d\u00f8den, men livet.<\/p>\n\n\n\n

Graven er tom. Kristus er opstanden!<\/p>\n\n\n\n

Og vi skal opst\u00e5 med ham!<\/p>\n\n\n\n

Amen<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pr\u00e6diken til langfredag (II) – 3. april 2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har i dag med Grundtvig sunget om \u201dkorsets g\u00e5de\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Og det er netop korsets g\u00e5de, som vi er kommet til langfredagsgudstjeneste for at besk\u00e6ftige os med.<\/p>\n\n\n\n

En g\u00e5de, der ikke kun skal l\u00f8ses med hovedet, men ogs\u00e5 med hjertet. Og en g\u00e5de, som vi aldrig m\u00e5 blive f\u00e6rdige med at lade os udfordre af.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 forsiden og p\u00e5 bagsiden af gudstjenesteprogrammet har jeg placeret to kors som et billede p\u00e5, hvordan man helt konkret kan arbejde med korsets g\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Korsene er fra den koptisk-ortodokse tradition i Egypten.<\/p>\n\n\n\n

Man kalder dette s\u00e6rlige kors for et iota-kors<\/em>. Iota er det niende bogstav i det gr\u00e6ske alfabet og det f\u00f8rste bogstav i Jesu navn.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom i alle andre kristne kirker har korset ogs\u00e5 i den koptiske kirke en helt central betydning.<\/p>\n\n\n\n

Og man g\u00f8r en dyd ud af at g\u00e5 til korsets g\u00e5de med langsommelighed og eftertanke.<\/p>\n\n\n\n

I den koptiske tradition er det at male et iota-kors en tidskr\u00e6vende \u00e5ndelig disciplin. For kopterne dekorerer ikke bare korset \u2013 nej, mens de maler, hengiver de sig til korsets mysterium.<\/p>\n\n\n\n

Hver enkelt farve, som de l\u00e6gger p\u00e5 korset, f\u00e5r en symbolsk betydning.<\/p>\n\n\n\n

Den r\u00f8de farve<\/em> er k\u00e6rlighedens og blodets farve \u2013 og fort\u00e6ller den del af korsets historie, der handler om betingelsesl\u00f8s k\u00e6rlighed. Gud giver sig selv til os, mens vi endnu er syndere.<\/p>\n\n\n\n

Den gule farve<\/em> i korset symboliserer Guds n\u00e6rv\u00e6r i vores jordiske liv. Frelse er ikke kun engang at komme i himlen, men ogs\u00e5 at erfare Guds n\u00e6rv\u00e6r i dette liv.<\/p>\n\n\n\n

Den hvide farve<\/em> i korset er renhedens farve og fort\u00e6ller, at det ikke bare er et menneske, der h\u00e6nger p\u00e5 korset langfredag, men Gud selv. Den hvide farve kan ogs\u00e5 minde os om, at selv i det dybeste m\u00f8rke, er Gud til stede med sit lys.<\/p>\n\n\n\n

Den bl\u00e5 farve<\/em> i korset (som vist ikke er s\u00e5 tydelig her i gudstjenesteprogrammet) er n\u00e5dens farve, der forkynder, at frelsen aldrig kan v\u00e6re andet end en gave \u2013 det er noget, vi ikke selv kan bringe i stand, men blot m\u00e5 tage imod.<\/p>\n\n\n\n

Den gr\u00f8nne farve<\/em> udvider vores forst\u00e5else af frelsen. Frelsen er ikke bare en gave til mennesket, men til hele skabningen \u2013 naturen og alt, der omgiver os.<\/p>\n\n\n\n

Endelig har mange af disse iota-kors en sort kontur<\/em>. Den sorte farve er loven, som fastholder os i vores grundl\u00e6ggende forpligtelse over for Gud og over for hinanden.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de \u2013 n\u00e5r koptisk-ortodokse kristne maler et iota-kors \u2013 f\u00e5r de mulighed for at dv\u00e6le ved en r\u00e6kke forskellige betydninger af korset og af frelsen.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Her p\u00e5 vores breddegrader kender vi ikke p\u00e5 samme m\u00e5de til denne tradition med at dekorere kors i bestemte farver. Men ogs\u00e5 hos os er korset kirkens allervigtigste symbol.<\/p>\n\n\n\n

Ja, det er m\u00e5ske i virkeligheden et symbol, der er blevet s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt for os, at vi nogle gange n\u00e6sten kan glemme at spekulere over dets betydning.<\/p>\n\n\n\n

Eller vi kan komme til at lukke os om \u00e9n bestemt betydning og fors\u00f8mme at lade korset udfordre os og \u00e5bne vores sind for andre betydninger.<\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r vi kommer sammen til langfredagsgudstjeneste, som vi g\u00f8r det i dag, er det en oplagt anledning til at bruge tid p\u00e5 at meditere over nogle af de forskellige betydninger, som korset har.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

En<\/em> dominerende forklaring af korsets betydning i vores vestkirkelige tradition har v\u00e6ret billedet af en retssal.<\/p>\n\n\n\n

Her s\u00e6ttes frelsen ind i en juridisk forst\u00e5elsesramme, hvor retf\u00e6rdighed bliver det altoverskyggende n\u00f8gleord.<\/p>\n\n\n\n

Vi sidder p\u00e5 anklageb\u00e6nken, dommeren er Gud, og frelsen best\u00e5r i, at Jesus tager den straf p\u00e5 sig, som vi egentlig stod til at f\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Billedet har tydelige bibelske r\u00f8dder. Ogs\u00e5 i de tekster, som vi har h\u00f8rt i dag \u2013 blandt andet fra Esajas:<\/p>\n\n\n\n


\u201dHan blev gennemboret for vore overtr\u00e6delser og knust for vores synd. (\u2026) Herren lod al vor skyld ramme ham.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Har man v\u00e6ret p\u00e5 en anklageb\u00e6nk, kan man nemt s\u00e6tte sig ind i den lettelse og den overraskelse, det ville v\u00e6re, hvis en anden pludselig var tr\u00e5dt ind i retslokalet og havde p\u00e5taget sig straffen for det, som man selv havde gjort. Der et noget fris\u00e6ttende ved den tanke!<\/p>\n\n\n\n

Alligevel kan dette juridiske billede af frelsen ikke st\u00e5 alene.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom kopterne ikke maler hele korset i \u00e9n enkelt farve, men lader forskellige farver supplere hinanden, s\u00e5dan m\u00e5 vi ogs\u00e5 g\u00f8re det i vores forst\u00e5else af frelsen.<\/p>\n\n\n\n

Et andet vigtigt billede p\u00e5 frelse \u2013 som ogs\u00e5 har tydelige bibelske r\u00f8dder \u2013 er frelse i forst\u00e5elsen: genoprettelse af relationen mellem Gud og mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Her er vi ikke i den juridiske verden, men i relationernes verden. Her er det ikke retf\u00e6rdighed, men k\u00e6rlighed, der er overskriften.<\/p>\n\n\n\n

Og Gud er her ikke en dommer, der anklager os, men en k\u00e6rlig far, der savner os.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er ikke en syndebuk, der tager en straf, som vi skulle have haft. I dette billede af frelsen er Jesus at forst\u00e5 som Guds uforbeholdne udstrakte h\u00e5nd eller favntag.<\/p>\n\n\n\n

Jesus er sendt i k\u00e6rlighed til verden for at genoprette relationen mellem os og Gud.<\/p>\n\n\n\n

Han bev\u00e6ger sig dybt ind i vores menneskelige virkelighed fra f\u00f8dsel til d\u00f8d for at n\u00e5 os. Og selv ikke vores modstand og vores ondskab kan forhindre Gud i at elske os.<\/p>\n\n\n\n

Det er dette billede af frelsen, som vi ogs\u00e5 kender fra lignelsen om den fortabte s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

Faderen kommer s\u00f8nnen i m\u00f8de trods alle s\u00f8nnens dumheder og fejl. Faderen kommer ham i m\u00f8de \u2013 ikke med dom i tankerne \u2013 men med l\u00e6ngsel efter igen at dele hus og hverdag med ham<\/em>, der var blevet v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der ogs\u00e5 det relationelle aspekt ved frelsen i nogle af de bibeltekster, som vi har h\u00f8rt i dag.<\/p>\n\n\n\n

Jesus bruger p\u00e5 korset \u2013 kort f\u00f8r sin d\u00f8d \u2013 kr\u00e6fter p\u00e5 at f\u00f8re sin mor og en af sine disciple sammen.<\/p>\n\n\n\n

Og han bruger kr\u00e6fter p\u00e5 at fort\u00e6lle en tilf\u00e6ldig forbryder, at han skal v\u00e6re med ham i Paradis.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke et juridisk regnestykke, Jesus her pr\u00f8ver at f\u00e5 til at g\u00e5 op. Nej, det er en passioneret elsker, der drevet af k\u00e6rlighed \u00f8nsker at genoprette alle brudte relationer.<\/p>\n\n\n\n

Korset bliver tegnet p\u00e5, at relationen mellem Gud og mennesker nu er genoprettet. Korset sk\u00e6rer det ud i pap, at selv ikke den handling at dr\u00e6be Gud kan forhindre Gud i at elske os.<\/p>\n\n\n\n

Korset fort\u00e6ller os, at intet menneske l\u00e6ngere er overladt til sig selv. Hverken den smerte, andre har p\u00e5f\u00f8rt os \u2013 eller den smerte og skyld, som vi selv har v\u00e6ret \u00e5rsag til \u2013 kan skille os fra Gud.<\/p>\n\n\n\n

Og korset bliver samtidig ogs\u00e5 et kald til os om at g\u00e5 ud og styrke og genoprette relationerne til de mennesker, som vi selv er sat iblandt.<\/p>\n\n\n\n

For vi skal ikke l\u00e6ngere bruge krudt p\u00e5 at retf\u00e6rdigg\u00f8re os over for Gud. Den kamp har Jesus taget for os.<\/p>\n\n\n\n

I stedet skal vi bruge vores energi p\u00e5 at bringe den k\u00e6rlighed, som korset vidner om, videre til den verden, som vi lever i.<\/p>\n\n\n\n

—<\/p>\n\n\n\n

Korsets g\u00e5de bliver vi aldrig f\u00e6rdige med at meditere over. Det rummer altid flere dybder, farver, lag og indsigter, som vi kan bruge hele livet p\u00e5 at pakke ud.<\/p>\n\n\n\n

Men samtidig med at korset rummer uendelige facetter og betydninger, begynder og slutter korsets mysterium altid med \u00e9t centralt ord, nemlig frelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det er i det ord, at alle vores forst\u00e5elser og indsigter m\u00e5 tage sit afs\u00e6t. Og det er i det ord, det hele m\u00e5 lande.<\/p>\n\n\n\n

Korset er vores st\u00e6rkeste symbol p\u00e5 frelse. P\u00e5 at vi har en Gud, der har grebet ind i vores liv og i vores verden, og som har reddet os fra undergang og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Langfredag er kulminationen p\u00e5 f\u00f8rste kapitel af frelseshistorien. Den historie, der begyndte i julen, med at Gud sendte sin s\u00f8n til vores verden. P\u00e5 korset er det fuldbragt. Jesus har nu g\u00e5et hele vejen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 s\u00f8ndag venter andet kapitel. Stoppede det ved korset, var frelsen god, men ikke virkelighedsforvandlende. S\u00e5 havde vi f\u00e5et tr\u00f8st, indlevelse og medlidenhed fra Gud, men vi var ikke blevet befriet fra selve smerten.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 s\u00f8ndag skal vi h\u00f8re forts\u00e6ttelsen \u2013 det vidunderlige p\u00e5skeevangelium om, at Jesus ikke bare kom for at lide med os, men for at overvinde selve lidelsens \u00e5rsag.<\/p>\n\n\n\n

Vi ved, at det kommer. Men i dag vil vi st\u00e5 stille ved korsets g\u00e5de og som de koptiske kristne lade vores \u00f8jne vandre fra farve til farve p\u00e5 det kors, der altid rummer mere, end vores hjerner og hjerter kan fatte.<\/p>\n\n\n\n

Amen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pr\u00e6diken til sjette s\u00f8ndag efter p\u00e5ske – 17. maj 2026 Hvad sker der, n\u00e5r den st\u00e6rke leder pludselig er v\u00e6k? Det kan v\u00e6re den gode, arbejdsomme og m\u00e5ske endda karismatiske leder, der har stiftet partiet, virksomheden eller foreningen, og som har ledt det hele godt i en menneskealder. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re den onde og uretf\u00e6rdige leder. Chefen, man ikke bryder sig om. Eller diktatoren, som har undertrykt sit folk, f\u00f8rt krige og skabt uro i verden. Vi gruer for,…<\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660"}],"collection":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=660"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":679,"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/660\/revisions\/679"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/salmetunge.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=660"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}